Opsidning er en lille del af rideturen, men for mange heste er det et øjeblik, hvor der sker meget på én gang. Der kommer en forventning om arbejde. Der kommer tryk i stigbøjlen. Der kommer vægt ned i sadlen. Og der kommer måske også en erfaring med, at noget ved situationen ikke føles helt rart.

Derfor er det heller ikke så mærkeligt, at nogle heste reagerer netop her.

Vi mennesker er ofte hurtige til at kalde det ulydighed, utålmodighed eller en dårlig vane, når hesten går frem, drejer væk eller ikke vil stå stille. Men som med så meget andet i serien giver det mere mening at begynde et andet sted: Hvad er det egentlig, hesten reagerer på?

Ikke alle heste, der flytter sig, siger det samme

To heste kan gøre præcis det samme ved opsidning, uden at årsagen er den samme. Den ene hest har måske aldrig rigtigt lært, at den skal vente på rytteren. Den har bare fået lov til at gå, så snart rytteren sad i sadlen, og derfor er bevægelsen blevet en vane. Den anden hest har måske tidligere stået pænt stille, men er begyndt at flytte sig, fordi noget i situationen er blevet ubehageligt.

Det er en vigtig forskel.

Hvis vi antager, at alle heste, der flytter sig ved opsidning, bare mangler træning, risikerer vi at overse en fysisk eller følelsesmæssig årsag. Omvendt hjælper det heller ikke at gøre enhver uro til et tegn på smerte. Pointen er, at adfærden skal forstås i sin sammenhæng.

Det første spørgsmål er derfor ikke, hvordan vi får hesten til at stå stille, men hvorfor den ikke gør det.

Opsidning er et følsomt øjeblik for hesten

Selv når opsidningen foregår roligt, er det et tidspunkt, hvor hesten bliver påvirket fysisk.

Happy Rider har allerede beskrevet, hvordan opsidning fra jorden kan forskyde sadlen og øge det asymmetriske tryk på hestens ryg sammenlignet med opsidning fra en skammel. Det er værd at have med som baggrund, fordi det forklarer, hvorfor nogle heste kan reagere netop i det øjeblik, hvor rytteren tager fat i stigbøjlen og løfter sig op. happyrider

Men belastningen er kun en del af historien. For hesten handler opsidning ikke kun om tryk under sadlen. Det handler også om forventning, balance, tidligere erfaringer og den måde rytteren bevæger sig på.

Hvis hesten har oplevet ubehag i forbindelse med sadel, ryg, gjord eller rytterens landing i sadlen, kan selve opsidningssituationen blive noget, den begynder at forudse. Og så kan reaktionen komme, allerede før rytteren overhovedet sidder op.

Når hesten går frem, før du er klar

En af de mest almindelige situationer er, at hesten går frem, så snart rytteren kommer i sadlen – eller allerede når foden kommer i stigbøjlen.

Nogle gange er forklaringen ganske enkel. Hesten har lært, at opsidning betyder “nu går vi”. Hvis rytteren hver gang sætter sig op og straks rider frem, kan det være logisk for hesten at begynde bevægelsen selv. I de tilfælde kan problemet være mere et spørgsmål om indlæring end om ubehag.

Men det er ikke hele forklaringen i alle tilfælde.

I en gennemgang af forskningen om ridden horse pain ethogram nævnes et studie af 193 heste, hvor 101 gik frem umiddelbart efter rytterens opsidning, før de var blevet bedt om det. Det viser, at adfærden er almindelig – men ikke nødvendigvis, at den er uproblematisk. Tværtimod er det en god påmindelse om, at vi ikke bør affeje adfærden bare fordi mange heste gør det. ResearchGate

Hvis hesten altid skynder sig frem, er det derfor værd at se på både rutinen og reaktionen. Har den lært at gå med det samme, eller prøver den at komme væk fra noget, den synes er ubehageligt?

Når hesten drejer væk, spænder op eller ikke vil hen til skamlen

Nogle heste bliver ikke urolige i selve opstigningsøjeblikket, men allerede før. De stiller sig skævt, svinger bagparten væk, går uden om skamlen eller virker anspændte, når rytteren gør klar til at stige op.

Det kan naturligvis være et spørgsmål om træning. Hvis hesten aldrig har lært at stå stille ved en skammel, eller hvis situationen er blevet rodet og uforudsigelig, kan det i sig selv skabe uro. 

Men det kan også være mere end det.

Hvis hesten forbinder opsidningen med noget ubehageligt, kan den begynde at undgå hele situationen. Det er ikke nødvendigvis en dramatisk reaktion. Det kan være små ting: at den ikke vil stå helt tæt på skamlen, at den flytter et enkelt skridt, eller at den bliver mere vagtsom i blikket og spændt i kroppen.

Den slags signaler er lette at overse, især hvis rytteren mest er optaget af at komme op i sadlen. Men det er netop her, vi kan fange noget vigtigt, før det udvikler sig til et større problem.

Det kan handle om smerte – men ikke altid

Der er god grund til at tage adfærd ved opsidning alvorligt, fordi forskning peger på, at den kan hænge sammen med fysisk ubehag.

I et observationsstudie af 193 heste blev unormal adfærd under opsadling og opsidning sat i relation til blandt andet epaksial muskelømhed eller smerte, overfølsomhed i gjordregionen, sadeltilpasning og lameness. Heste med lameness, epaksial smerte og dårligere statisk sadelpasform havde højere adfærdsscorer i forbindelse med opsidning. Forskerne konkluderede, at mange af disse adfærdsmønstre sandsynligvis afspejler lameness eller tack-relateret ubehag. British Equine Veterinary Association

Det betyder ikke, at enhver hest, der går et skridt frem ved opsidning, har ondt. Men det betyder, at vi bør være varsomme med bare at kalde det en dårlig vane, især hvis adfærden er ny, tiltagende eller optræder sammen med andre tegn på utilpashed.

Derfor er det vigtigt at se på helheden. Hvordan reagerer hesten ved sadling og gjord? Hvordan bevæger den sig under ridning? Er der ændringer i dens villighed, rygsving, kontakt eller overgange? Og er adfærden den samme med forskellige ryttere?

Mange ryttere opdager det faktisk ikke

Noget af det mest interessante er, at mange hesteejere ikke nødvendigvis registrerer unormal adfærd ved opsadling og opsidning, selv når den er der.

I en undersøgelse af samme gruppe på 193 heste rapporterede kun 34,2 procent af ejerne, at deres hest viste adfærdsmæssige problemer ved opsadling eller opsidning. Forskerne konkluderede, at størstedelen af ejerne faktisk ikke var klar over, at deres hest viste unormale reaktioner i situationen. openresearch.surrey.ac.uk

Det siger ikke noget om manglende omsorg. Det siger snarere noget om, hvor almindeligt det er, at vi vænner os til små reaktioner og begynder at opfatte dem som normale.

Hvis en hest altid har flyttet sig lidt ved opsidning, bliver det måske bare en del af rutinen. Men netop derfor er det værd at stoppe op og spørge, om “sådan har den altid gjort” egentlig er det samme som “sådan er det bedst for hesten”.

Hvad kan du selv holde øje med?

Hvis din hest ikke vil stå stille ved opsidning, er det en god idé at begynde med at observere meget konkret.

Flytter den sig allerede, når du nærmer dig med skamlen, eller først når du sætter foden i stigbøjlen? Reagerer den, når du lægger vægt i bøjlen, eller når du lander i sadlen? Bliver den stående, hvis en anden holder den? Og er der forskel på, om du stiger op fra jorden eller fra en skammel?

Det er også relevant at lægge mærke til resten af kroppen. Spænder hesten i ryggen? Løfter den hovedet? Lægger den ørerne tilbage? Dypper den ryggen, når du sætter dig? Eller går den bare frem uden andre tydelige signaler?

Jo mere præcist du kan beskrive mønstret, desto lettere bliver det at finde årsagen.

En video kan være virkelig nyttig her. Mange små reaktioner bliver langt tydeligere, når man ser dem bagefter.

Hvad kan årsagen være?

Der er flere mulige forklaringer, og nogle gange er der mere end én på spil.

Det kan være manglende indlæring. Hesten har ganske enkelt ikke lært at vente. Det kan være forventning. Den har lært, at opsidning altid betyder “gå frem nu”. Det kan være usikkerhed eller spænding omkring situationen. Og det kan være fysisk ubehag i forbindelse med ryg, gjord, sadel, balance eller rytterens måde at komme op på.

Nogle gange er det også kombineret. En hest kan først have reageret på grund af ubehag og senere have gjort det til en fast vane. Så selv hvis det oprindelige problem er blevet mindre, kan adfærden hænge ved.

Det er netop derfor, det sjældent virker bare at korrigere symptomet. Hvis vi kun fokuserer på at holde hesten stille, uden at forstå hvorfor den flytter sig, kan vi ende med at gøre den mere frustreret.

Hvad kan du gøre?

Det første er at undgå at gøre det til en kamp. Hvis hesten konsekvent flytter sig, er det sjældent den bedste løsning bare at holde hårdere fast eller skælde mere ud. Start i stedet med at få mere klarhed over mønstret og de mulige årsager.

Brug en stabil opsidningsskammel og se, om det ændrer noget. Vær opmærksom på, om du selv kommer roligt og kontrolleret op i sadlen. Få tjekket sadlens pasform, hvis du er i tvivl, og vær ærlig omkring, om hesten kan være blevet øm eller utilpas et sted i kroppen.

Hvis adfærden er ny eller tydelig, eller hvis hesten også viser andre tegn på modstand eller ubehag, bør den vurderes nærmere. Det kan være relevant at få både underviser, sadeltilpasser, fysioterapeut eller dyrlæge ind over – afhængigt af hvad resten af billedet peger på.

Hvis der ikke er tegn på fysisk ubehag, kan du derefter arbejde mere målrettet med selve rutinen omkring opsidning og lære hesten, at den roligt kan stå og vente.

At stå stille er ikke bare lydighed

Vi kommer let til at se en stille opsidning som et spørgsmål om opdragelse. Og selvfølgelig er det praktisk og vigtigt, at hesten lærer at stå roligt.

Men når en hest ikke gør det, er det værd at huske, at det ikke altid handler om manglende respekt. Nogle gange handler det om forventning. Nogle gange om erfaring. Og nogle gange om ubehag.

Når vi tager den mulighed alvorligt, får vi også en bedre chance for at hjælpe hesten på den rigtige måde.

For måske er det ikke nok at lære hesten at stå stille. Måske skal vi først forstå, hvorfor den havde lyst til at flytte sig.


Kilder

Dyson, S. et al. An investigation into the relationship between equine behaviour when tacked-up and mounted and epaxial muscle hypertonicity or pain, girth region hypersensitivity, saddle-fit, rider position and balance, and lameness

Dyson, S. et al. Do owners recognise abnormal equine behaviour when tacking-up and mounting? A comparison between responses to a questionnaire and real-time observations

- Geutjens, C. A., Clayton, H. M. & Kaiser, L. J. Forces and Pressures Beneath the Saddle During Mounting From the Ground and From a Raised Mounting Platform 

Læs også i serien

Del 1: Hvad fortæller din hests ører dig? Det er ikke altid, som du tror

Del 2: Når hesten åbner munden, slår med hovedet eller tager tungen ud – hvad prøver den at fortælle dig?

Del 3: Hvorfor pisker din hest med halen under ridning?