En hest, der villigt søger træningen, reagerer på små signaler og bliver ved med at forsøge, når den skal lære noget nyt. En anden, der tøver, mister koncentrationen eller tilsyneladende helst vil være et helt andet sted.
Hvorfor er der forskel? Og hvad kan vi som ryttere gøre for at give hesten de bedste forudsætninger for at deltage aktivt i træningen?
Motivation er et komplekst begreb, og heste kan ikke fortælle os direkte, hvad de har lyst til, men forskning i indlæring, adfærd og velfærd giver os en bedre forståelse af, hvad der påvirker hestens villighed til at samarbejde – og hvordan vi kan bruge den viden i praksis.
Belønning gør en forskel
Når vi træner en hest, forsøger vi at lære den, hvilke reaktioner der forventes i forskellige situationer, men det er ikke kun vores signaler, der har betydning. Det er også det, der sker umiddelbart efter hestens reaktion.I indlæringspsykologien skelner man blandt andet mellem positiv og negativ forstærkning. Begge dele kan øge sandsynligheden for, at en bestemt adfærd gentages.
Ved positiv forstærkning (R+, fra engelsk positive reinforcement) tilføjes noget, hesten gerne vil have, efter en ønsket reaktion. Det kan eksempelvis være en godbid. Ved negativ forstærkning (R−) fjernes et pres, når hesten reagerer efter hensigten. Det kan for eksempel være, at rytteren giver efter på tøjlen eller fjerner benet, når hesten reagerer på signalet.
Ordene positiv og negativ handler her om, hvorvidt noget tilføjes eller fjernes – ikke om, hvorvidt det er godt eller dårligt. Negativ forstærkning er derfor ikke det samme som straf, ligesom positiv forstærkning ikke automatisk gør enhver træningsmetode hensigtsmæssig.
Det afgørende er blandt andet, hvordan metoden anvendes, hvordan hesten oplever situationen, og hvad den lærer af det, der sker. Når vi taler om konsekvenser i træningen, mener vi altså ikke nødvendigvis straf eller skældud, men den respons, hesten får på sin adfærd. Giver vi eksempelvis efter på et signal, når hesten reagerer efter hensigten, eller belønner vi et lille fremskridt, hjælper vi den med at forstå, hvilken reaktion der var den rigtige. Timingen har betydning, fordi hesten lettere kan forbinde vores respons med sin egen adfærd, når de to ting ligger tæt på hinanden.
Begge former for forstærkning indgår i hestetræning, men de giver forskellige muligheder for at kommunikere med hesten. Målet er ikke blot at få den ønskede reaktion, men at gøre vores signaler så tydelige og konsekvente, at hesten får de bedste forudsætninger for at lære.
I en gennemgang af forskning i hestetræning beskriver Sankey og kollegaer, hvordan positive interaktioner og belønning kan påvirke både indlæring og hestens efterfølgende reaktioner på mennesker.
I et studie med heste, der blev trænet med madbelønning, fandt forskerne blandt andet flere positive reaktioner overfor træneren end hos heste, der blev trænet uden denne form for belønning. Resultaterne peger på, at træning ikke alene handler om at lære en bestemt øvelse, men også kan påvirke hestens oplevelse af samspillet med mennesket.
Det betyder ikke, at alle heste skal trænes med godbidder, eller at en godbid i sig selv sikrer en positiv træningsoplevelse, men det understreger, at vi bør være opmærksomme på, hvilke konsekvenser vores signaler og metoder har for hesten.
Er godbidder den bedste belønning?
Godbidder er en velkendt måde at belønne heste på, men hvad oplever hesten egentlig som en belønning?Det afhænger blandt andet af individet og situationen. En belønning har først rigtig værdi i træningen, når den fungerer som noget, der øger sandsynligheden for den ønskede adfærd.
For nogle heste kan foder være en effektiv belønning. Andre former for belønning kan også have værdi, afhængigt af hesten og den konkrete situation. Det kan eksempelvis være social kontakt eller en pause, hvor hesten får mulighed for at slappe af.
Et studie undersøgte Søndergaard, Jensen og Nicol, hvor motiverede heste var for at få social kontakt med en kendt hest. Forskerne fandt, at hestene arbejdede for at få adgang til social kontakt, og at de udførte mere social adfærd, når kontakten var mindre begrænset.
Resultatet understreger betydningen af social kontakt for heste. Det fortæller dog ikke i sig selv, at social kontakt altid er en lige så effektiv belønning under ridning som foder eller andre former for forstærkning.
Et andet studie undersøgte, om heste foretrak foderbelønning eller menneskelig berøring i en valgsituation. Her viste resultaterne, at hestenes reaktioner var påvirket af den konkrete situation, og at ny mad også kunne øge deres ophidselsesniveau.
Vi kan derfor ikke gå ud fra, at alle heste foretrækker det samme. En hest, der nyder at blive kløet på halsen i stalden, vil ikke nødvendigvis opleve kløen som en effektiv belønning midt i en krævende træningsøvelse.
Den praktiske pointe er, at vi skal lære den enkelte hest at kende. Hvad søger den frivilligt? Hvad ser ud til at hjælpe den med at finde ro? Og hvilke konsekvenser gør det lettere for den at forstå og gentage den ønskede adfærd?
Når hesten samarbejder – men hvorfor?
En hest kan udføre en øvelse korrekt uden nødvendigvis at være afslappet eller motiveret. Den kan have lært, at en bestemt reaktion får et pres til at ophøre, eller at en bestemt adfærd er den sikreste måde at komme gennem en situation på. Det er en vigtig forskel, fordi vi som ryttere let kan komme til at tolke korrekt udførelse som et tegn på, at hesten trives med opgaven.Hesten kan lære at reagere hurtigt på vores signaler, samtidig med at den er usikker, anspændt eller forsøger at undgå en ubehagelig situation. Derfor bør vi ikke kun se på, om øvelsen lykkes, men også på hestens øvrige adfærd.
Hvordan reagerer den, når vi nærmer os med sadlen? Søger den frem mod arbejdet? Kan den bevare en passende ro og koncentration? Og hvad sker der, når vi øger sværhedsgraden?
Ingen af disse tegn kan stå alene som en sikker måling af motivation. En hest, der står stille, kan eksempelvis være afslappet, men den kan også være usikker eller have lært ikke at reagere. En hest, der bevæger sig meget, kan være engageret, men også stresset. Det er derfor nødvendigt at se på flere tegn i sammenhæng og kende hestens normale adfærd.
Forskning i hestetræning peger desuden på, at uhensigtsmæssig brug af signaler og pres kan have konsekvenser for hestens velfærd. I praksis handler god træning derfor ikke blot om at få den ønskede reaktion, men om at sikre, at hesten forstår signalerne, og at kravene er tilpasset dens forudsætninger.
Motivation begynder også uden for ridebanen
Det er fristende at lede efter forklaringen på manglende motivation i selve træningen. Måske er øvelserne for ensformige, eller måske skal rytteren blive bedre til at belønne, men hestens motivation kan ikke adskilles fra dens fysiske og mentale tilstand.Smerter, ubehag, træthed, frygt og stress kan påvirke både indlæring og adfærd. Hvis en hest gentagne gange har svært ved en øvelse, ikke vil gå frem eller pludselig ændrer adfærd, er det derfor vigtigt ikke automatisk at betragte det som manglende arbejdslyst.
I nogle tilfælde kan forklaringen være fysisk ubehag. I andre kan hesten være usikker på opgaven eller have svært ved at forstå signalerne.
Også hestens daglige liv spiller en rolle. Heste er sociale dyr, og deres muligheder for bevægelse, social kontakt og udførelse af naturlig adfærd er relevante for deres velfærd.
Et nyere review af Lindsay Goodale fra 2026 fremhæver betydningen af agency – eller på dansk "autonomi" – hestens mulighed for at påvirke sine omgivelser og træffe valg. Gennemgangen samler forskning om valg, kontrol og passende udfordringer i hestens hverdag.
Det er et perspektiv, der rækker ud over selve træningsmetoden. En hest, der har mulighed for at udforske, bevæge sig og indgå i sociale relationer, får bedre muligheder for at udøve naturlig adfærd. Det er ikke ensbetydende med, at sådanne forhold automatisk giver en motiveret ridehest, men de er en vigtig del af det samlede billede af hestens velfærd.
Gør det lettere for hesten at lykkes
Hvis vi gerne vil have en hest, der engagerer sig i træningen, er det værd at overveje, hvordan vi tilrettelægger arbejdet. Først og fremmest skal hesten kunne forstå opgaven. Hvis vi stiller krav, den endnu ikke har lært at håndtere, risikerer vi at skabe forvirring og frustration. Det gælder både unge heste, der skal lære de grundlæggende signaler, og rutinerede heste, der skal lære nye øvelser.Del derfor nye opgaver op i mindre trin, og gør det tydeligt for hesten, når den er på rette vej. Det kan være en fordel at belønne små fremskridt i stedet for at vente på, at hele øvelsen lykkes.
Dernæst er det værd at være opmærksom på variation og pauser. Variation kan give hesten mulighed for at møde forskellige opgaver, mens pauser kan give den tid til at bearbejde indtrykkene. Det er dog ikke et spørgsmål om, at variation altid er bedre end gentagelse. Heste har også brug for gentagelser for at lære, og det er vigtigt at finde en passende balance. Gentager du for meget uden at være tydelig omkring, hvad du "søger", risikerer du at forvirre hesten.
Endelig skal vi være villige til at justere vores forventninger. Hvis hesten gentagne gange bliver usikker, mister koncentrationen eller reagerer anderledes end normalt, er det ikke nødvendigvis løsningen at stille større krav.
Måske skal opgaven gøres lettere, måske er signalerne uklare, eller måske er der noget i hestens fysiske tilstand eller omgivelser, der bør undersøges nærmere. Det kræver, at vi ser træningen fra hestens perspektiv og ikke kun vurderer den ud fra, om vi fik den ønskede øvelse igennem.
En motiveret hest er ikke altid en ivrig hest
Det er vigtigt at huske, at motivation ikke behøver at se ens ud fra hest til hest. Nogle heste går ivrigt ind i nye opgaver, mens andre har brug for mere tid og forudsigelighed. En rolig reaktion er ikke nødvendigvis et tegn på manglende motivation, ligesom stor energi ikke automatisk er udtryk for engagement.Vi kan heller ikke forvente, at hesten har lyst til alle træningsopgaver hele tiden. Motivation påvirkes af både individet, opgaven, omgivelserne og hestens aktuelle tilstand. Det centrale er derfor ikke at få hesten til at se motiveret ud, men at skabe betingelser, hvor den kan lære, forstå vores signaler og deltage i træningen uden unødigt pres eller ubehag.
Når vi bliver bedre til at se på hestens reaktioner, undersøge årsagerne bag dens adfærd og tilpasse vores træning, får vi et bedre udgangspunkt for et velfungerende samarbejde.
Måske begynder motivationen netop dér: Ikke med spørgsmålet om, hvordan vi får hesten til at gøre det, vi ønsker, men med spørgsmålet om, hvad der gør det muligt for den at lykkes.
Kilder og videre læsning
Bradshaw-Wiley, E. et al. 2025. Combined Reinforcement: Poisoned Cue or a Panacea for Modern Equine Training? A Narrative Review. Applied Animal Behaviour Science.
Goodale, L. 2026. Opportunities for Agency in Domestic Horses: Applying the Behavioural Domain to Increase Equine Welfare. Animal Welfare, 35, e26.
Innes, L. & McBride, S. 2008. Negative Versus Positive Reinforcement: An Evaluation of Training Strategies for Rehabilitated Horses. Applied Animal Behaviour Science, 112, 357–368.
Kieson, E. et al. 2020. The Effects of a Choice Test Between Food Rewards and Human Interaction in a Herd of Domestic Horses of Varying Breeds and Experiences. Applied Animal Behaviour Science, 231, 105075.
Sankey, C. et al. 2010. Positive Interactions Lead to Lasting Positive Memories in Horses, Equus caballus. Animal Behaviour, 79(4), 869–875.
Søndergaard, E., Jensen, M. B. & Nicol, C. J. 2011. Motivation for Social Contact in Horses Measured by Operant Conditioning. Applied Animal Behaviour Science, 132(3–4), 131–137.
