Bomarbejde er populært hos mange som variation og kan bruges til alt fra smidiggørelse og styrketræning til genoptræning efter skader, men selvom det kan se enkelt ud at lade hesten skridte eller trave over en række bomme, stiller øvelserne faktisk store krav til hestens krop.
Det var et af hovedbudskaberne, da den engelske forsker i hestebiomekanik dr. Russell MacKechnie-Guire holdt oplæg om bomarbejde på Billund Sportsrideklub.
Gennem forskning har Russell undersøgt, hvordan bomarbejde påvirker hestens bevægelser, muskelaktivitet og ryg. Han fremhævede især, at bomarbejde kan være et værdifuldt redskab til at forbedre hestens styrke, stabilitet og kropsbevidsthed, men at det kræver omtanke at tilrettelægge træningen.
"Bomarbejde er fantastisk, hvis det bliver gjort korrekt. Hvis det bliver gjort forkert, kan det have store konsekvenser for hesten", lød hans indledende budskab.
Det kræver mere af hesten at gå over bomme
Når hesten bevæger sig over en bom, skal den løfte benene højere end ved almindelig bevægelse på et jævnt underlag. Det betyder, at leddene skal arbejde gennem et større bevægeudslag, og at musklerne skal kunne håndtere en større belastning.Russell forklarede, hvordan bomarbejde blandt andet kan forbedre hestens proprioception – dens evne til at registrere, hvor kroppen og benene befinder sig i "rummet". Hesten skal hele tiden tilpasse sine bevægelser, så den kan løfte og placere hovene uden at ramme bommene.
Samtidig kan øvelserne aktivere muskler, der har betydning for både fremdrift og stabilisering af kroppen. Det gør bomarbejde interessant i både den almindelige træning og i forbindelse med rehabilitering. Russell fremhævede også begrebet prehab, der handler om forebyggende træning, inden der opstår skader eller problemer. Her kan målrettede øvelser være med til at opbygge styrke og stabilitet og dermed understøtte hestens fysiske kapacitet.
Afstanden mellem bommene påvirker ryggen
Det er ikke ligegyldigt, hvor langt der er mellem bommene. Russell gennemgik blandt andet et studie, hvor forskerne undersøgte, hvordan forskellige afstande påvirkede hestens benbevægelser og ryg. Her blev hestene ført over bomme med afstande svarende til henholdsvis 85, 100 og 105% af deres normale skridtlængde.Resultaterne viste, at afstanden havde betydning for både benenes og rygsøjlens bevægelse. Ved den korteste afstand på 85% holdt hestene forbenene mere lodret under bevægelsen. Ved de længere afstande på 100 og 105% så forskerne derimod en større bevægelse fremad i benene og en øget ekstension (stræk) af ryggen.
Det betyder, at længere afstande mellem bommene ikke nødvendigvis er bedre. Hvis formålet er at arbejde med hestens kropsholdning og holde ryggen i en mere neutral eller sågar løftet position, kan kortere afstande være mere hensigtsmæssige.
Omvendt kan længere afstande være relevante, hvis man ønsker at påvirke hestens skridtlængde og bevægeudslag. Det afgørende er derfor at kigge på sin hest og vide, hvad man ønsker at opnå med øvelsen, frem for blot at placere bommene efter en standardafstand.
Højere bomme stiller større krav
Det kan være fristende at hæve bommene for at få hesten til at løfte benene mere, og det virker også, men det øger samtidig kravene til hestens muskler og led.Russell præsenterede blandt andet et studie med 41 heste, hvor forskerne sammenlignede bevægelserne over almindeligt jævnt underlag, bomme på jorden og hævede bomme.
Målingerne viste en øget bevægelighed i flere af benenes led, når hestene gik over bommene. Effekten var størst ved de hævede bomme, hvor både for- og bagben skulle arbejde gennem et større bevægeudslag. Det betyder også, at hesten skal have den nødvendige styrke og fysiske kapacitet til at udføre øvelserne.
Russell understregede, at man ikke bør undervurdere, hvor krævende det er for hesten at arbejde over hævede bomme. Hvis musklerne bliver trætte, kan hesten miste stabiliteten, og så risikerer man, at kvaliteten af bevægelserne forringes.
Han fremhævede desuden, at hesten bruger hoved og hals aktivt til at balancere og koordinere sine bevægelser over bommene. Derfor bør man være forsigtig med at begrænse denne bevægelsesfrihed gennem eksempelvis indspændingstøjler.
Træthed er et vigtigt advarselssignal
Et af Russells vigtigste budskaber var, at flere gentagelser ikke nødvendigvis giver et bedre resultat. Når hesten bliver træt, kan den begynde at miste stabiliteten og ændre sit bevægelsesmønster. Det kan blandt andet vise sig ved, at den begynder at slingre, glider til den ene side eller rammer bommene gentagne gange.At hesten rammer bommene, kan være et tegn på, at den ikke længere løfter benene tilstrækkeligt. Det kan skyldes manglende styrke eller simpelthen træthed. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på hestens reaktioner og ikke bare fortsætte med flere gentagelser.
Russell fortalte, at han selv typisk lader sine heste arbejde over bommene omkring 5-8 gange, når der er tale om skridtarbejde. Ved ridning nævnte han omkring ti passager, men ikke nødvendigvis efter hinanden.
Han understregede dog, at der ikke findes ét bestemt antal gentagelser, som passer til alle heste. Det afhænger af den enkelte hests fysiske form, træningsniveau og formålet med øvelsen.
Tre råd til bomarbejdet
Hvis man vil bruge bomarbejde som en del af hestens træning, anbefalede Russell at tage udgangspunkt i tre enkle principper:1. Start lavt
Begynd med bomme på jorden, og hæv dem først gradvist, når hesten har styrken og kontrollen til at håndtere opgaven. Højere bomme stiller større krav til hestens bevægelser og muskelarbejde.2. Sænk tempoet
Hesten skal have tid til at koordinere sine bevægelser. Undgå at ride eller føre den hurtigt ind over bommene, og vær opmærksom på, om den begynder at miste stabiliteten.3. Hold afstandene korte
Hvis formålet er at arbejde med styrke og kropsholdning, kan kortere afstande være fordelagtige. Tilpas dog altid afstanden til hestens størrelse, skridtlængde og det konkrete formål med øvelsen.Russell opsummerede selv sin tilgang med tre engelske ord: Go slow, go low, go short – gå langsomt, hold bommene lave, og start med korte afstande.
Individuel træning giver de bedste muligheder
Et andet vigtigt aspekt er, at bomarbejde ikke nødvendigvis skal udføres på samme måde for alle heste. En hest, der har tendens til at sænke ryggen og skubbe bagbenene bagud, kan have brug for en anden tilgang end en hest, der skal arbejde med sin bevægelighed eller koordination.Russell anbefalede derfor at inddrage hestens behandlr eller anden relevant fagperson i planlægningen af et individuelt træningsprogram. Det kan eksempelvis indeholde bomarbejde, dynamiske mobilitetsøvelser (læs vores artikel om de små øvelser, der kan gøre en stor forskel), sidebevægelser og andre øvelser, der understøtter hestens styrke og stabilitet.
Han fremhævede også værdien af at lave bomarbejde for hånd. Her kan man arbejde målrettet med hestens bevægelser uden samtidig at tilføre den ekstra belastning fra en rytter.
Når hesten arbejder over bomme, er det desuden vigtigt at holde øje med, om den bevæger sig lige. Russell anbefalede blandt andet at få en anden person til at filme hesten bagfra, så man kan se, om den glider ud til en af siderne eller ændrer benenes bevægelsesmønster.
Endelig bør man sørge for, at bommene ligger stabilt og ikke kan rulle væk under hesten, hvis den træder på dem. Det kan eksempelvis være ved at bruge halvskårne bomme eller sikre almindelige bomme vha. sand.
For Russell handler godt bomarbejde ikke om at få hesten til at løfte benene så højt som muligt eller gennemføre flest mulige gentagelser. Det handler om at udføre øvelserne med kontrol og et klart formål. Kvalitet frem for kvantitet er derfor et godt udgangspunkt, når bomarbejdet skal være med til at styrke hesten.
