Det er en rutine, de fleste ryttere gentager igen og igen: Foden i stigbøjlen, et lille skub fra jorden, benet over hesten og ned i sadlen. Selvom opsidningen ofte tager ganske få sekunder, kan den påvirke belastningen af hestens ryg.
Når rytteren stiger op fra jorden, kan vægten i stigbøjlen trække sadlen skæv og skabe et øget tryk på den ene side af hestens ryg. Heldigvis er der flere ting, vi kan gøre for at mindske belastningen – og en af de vigtigste er at bruge en passende høj opstigningsskammel.
Et asymmetrisk tryk på ryggen
Når rytteren stiger op fra venstre side, som de fleste af os gør, placeres en stor del af kropsvægten i venstre stigbøjle. Det kan trække sadlen mod venstre, så den forskydes i forhold til hestens ryg.Når sadlen forskydes, bliver trykket under den mere asymmetrisk. Det betyder, at den største belastning ikke nødvendigvis opstår på den side, hvor rytteren stiger op.
I et studie fra 2008 blev det højeste tryk under opsidningen således oftest registreret på højre side af manken, selvom rytterne steg op fra venstre side. En mulig mekanisk forklaring er, at sadlens forskydning mod venstre medfører et øget tryk på højre side.
Hesten skal samtidig håndtere de kræfter, der opstår, mens rytteren løfter sig op og svinger benet over ryggen. Som reaktion på belastningen kan hesten ændre sin kropsholdning og fordelingen af vægten mellem benene.
Opsidning påvirker også sadlen
Det er ikke kun hestens ryg, der er værd at tænke på, når vi stiger op. Sadlen udsættes også for kræfter, når rytteren trækker sig op fra jorden.Hvis sadlen gentagne gange trækkes til siden, bliver den udsat for asymmetrisk belastning. Det er først og fremmest relevant for trykfordelingen på hestens ryg, men det er også værd at være opmærksom på sadlens placering og pasform over tid.
Sadlens stopning kan ændre form og fordeling som følge af blandt andet komprimering og almindelig slitage. Det kan påvirke, hvordan sadlen fordeler trykket på hestens ryg. Gentagne skæve belastninger under opsidning er derfor relevante at have med i overvejelserne, selvom vi ikke kan konkludere, at de i sig selv medfører skæv stopning eller bom.
En god opsidningsteknik handler dermed først og fremmest om at begrænse unødvendig belastning af hestens ryg, men også om at være opmærksom på sadlens stabilitet og pasform.
Forskning: Større tryk ved opsidning fra jorden
I et studie fra 2008 undersøgte forskerne C. A. Geutjens, Hilary M. Clayton og L. J. Kaiser de kræfter og det tryk, der opstår under sadlen, når ryttere stiger op fra henholdsvis jorden og en 35 cm høj opstigningsskammel.Forskerne anvendte en elektronisk trykmåtte under sadlen og undersøgte ti ryttere, som steg op på de to forskellige måder.
Resultaterne viste, at både den samlede kraft og det maksimale tryk, når der blev taget højde for rytterens vægt, var signifikant højere ved opsidning fra jorden end fra skamlen.
Det højeste tryk blev registreret på højre side af manken i 97% af de undersøgte opsidninger. Resultatet illustrerer, at belastningen under opsidning kan være asymmetrisk, og at området omkring manken spiller en vigtig rolle for sadlens stabilitet.
Studiet peger dermed på, at en opstigningsskammel kan være med til at reducere de kræfter, hestens ryg udsættes for, når rytteren stiger op. Det er dog værd at bemærke, at undersøgelsen omfattede relativt få ryttere og sammenlignede opsidning fra jorden med en skammel på netop 35 cm. Den fortæller derfor ikke præcist, hvilken højde der er optimal for alle heste og ryttere, eller hvilke langsigtede konsekvenser de målte trykforskelle har.
Hvor høj skal opstigningsskamlen være?
Det afgørende er ikke nødvendigvis at finde én bestemt standardhøjde, men at bruge en skammel, der gør det lettere at stige op uden at trække kraftigt i sadlen.Jo højere skamlen er i forhold til hesten, desto mindre skal rytteren typisk løfte sig fra jorden. Det kan reducere trækket i stigbøjlen og dermed begrænse sadlens forskydning.
En passende skammel gør det også lettere at komme roligt op og placere sig i sadlen uden at skulle hive sig op ved hjælp af armene og stigbøjlen.
Skamlen skal naturligvis stå stabilt, og rytteren skal kunne komme sikkert op. Den rette højde afhænger blandt andet af hestens størrelse, rytterens højde og den konkrete situation.
Fem gode vaner ved opsidning
Der er flere måder at gøre opsidningen mere skånsom for hesten på.- Brug en opstigningsskammel: Vælg en skammel, der er høj nok til, at du kan komme op med mindst muligt træk i stigbøjlen. Det er en enkel måde at mindske belastningen under opsidning på.
- Undgå at hive dig op i sadlen: Forsøg at komme kontrolleret op frem for at hænge i stigbøjlen og trække sadlen sidelæns. En rolig bevægelse kan begrænse sadlens forskydning.
- Få eventuelt hjælp til at stabilisere sadlen: En hjælper kan holde imod ved den modsatte stigbøjle, så sadlen ikke så let trækkes til siden. Det kan være et nyttigt supplement, men erstatter ikke en hensigtsmæssig opsidningsteknik.
- Sæt dig kontrolleret i sadlen: Når benet er kommet over hestens ryg, handler det om at sætte sig roligt frem for at lande tungt i sadlen. En hård landing kan skabe yderligere belastning, blandt andet omkring den bageste del af sadlen.
- Vær opmærksom på teknikken: Hvis du får en "hestesko" af en hjælper, er det stadig vigtigt at lande kontrolleret. En kraftig opskubning kan betyde, at rytteren lander tungt i sadlen. Det er derfor ikke alene metoden, men også måden, den udføres på, der har betydning.
En lille ændring i hverdagen
Opsidning er en så indarbejdet del af ridningen, at det er let at overse, hvor meget der faktisk sker på de få sekunder, men belastningen under sadlen afhænger ikke kun af, hvordan hesten går, eller hvordan rytteren sidder under ridning. Også vejen op i sadlen har betydning.En passende opstigningsskammel, en stabil sadel og en kontrolleret bevægelse kan være med til at reducere unødig påvirkning af hestens ryg. Samtidig er det fornuftigt at være opmærksom på sadlens pasform og få den kontrolleret, hvis den begynder at ligge anderledes eller ikke længere fordeler trykket jævnt.
Det er en lille ændring i den daglige rutine, som er værd at tage med i overvejelserne, hver gang vi gør klar til at ride.
Kilder
Geutjens, C. A., Clayton, H. M. og Kaiser, L. J. 2008. Forces and Pressures Beneath the Saddle During Mounting From the Ground and From a Raised Mounting Platform. The Veterinary Journal, 175, 332-337.
MacKechnie-Guire, R. Mounting Technique. 27. oktober 2026.
