Små strækøvelser kan gøre en stor forskel for din hest

Du behøver hverken en ridebane, særligt udstyr eller en lang træningssession for at arbejde med din hests krop. Du kan med fordel udføre en række specifikke øvelser på staldgangen med en ganske almindelig godbid som hjælpemiddel.

Måske har du allerede prøvet at holde en godbid ved hestens bringe og se den følge den med mulen eller at lokke den til at dreje hovedet om mod siden. De enkle bevægelser kan være mere end hyggelig aktivering: De indgår i de såkaldte dynamiske mobiliseringsøvelser, som er udviklet til at arbejde med hestens bevægelighed og aktivere dens stabiliserende muskulatur.

Smidighed er ikke nok

"Når vi taler om en velfungerende hesteryg, er det let at fokusere på smidighed og på, hvor meget hesten kan bøje sig eller runde ryggen, men en velfungerende ryg kræver også styrke og stabilitet, så hesten kan kontrollere sine bevægelser og bære sig selv og rytteren på en sund og holdbar måde", forklarer Iben Meldgaard Hegarty, der er manual hesteterapeut.

Det er en vigtig del af tanken bag de dynamiske mobiliseringsøvelser. Her følger hesten typisk en godbid med mulen, så den bevæger hoved og hals i forskellige retninger. De kontrollerede bevægelser kan påvirke bevægeligheden i hals og ryg og aktivere muskler, som hjælper med at stabilisere rygsøjlen.

En af de muskelgrupper, der har været i fokus i forskningen, er musculus multifidus. Det er en dyb, segmentdelende rygmuskel, der ligger helt inde ved rygsøjlen, og som bidrager til at stabilisere de enkelte ryghvirvler.

Målet er ikke alene mere smidighed og bevægelighed, for det er ikke nødvendigvis det samme som bedre funktion. En hest har også brug for styrke og kontrol til at håndtere de bevægelser, som ridningen stiller krav til.

Hvad viser forskningen?

I et studie fra 2011 undersøgte forskere, om dynamiske mobiliseringsøvelser kunne påvirke størrelsen af hestens multifidus.

Otte heste udførte et program med øvelser for hals og krop fem dage om ugen i tre måneder. Hestene blev ikke redet i perioden. Forskerne målte tværsnitsarealet af multifidus med ultralyd ved seks niveauer i den bageste del af bryst- og lænderyggen.

Efter de tre måneder var tværsnitsarealet øget ved samtlige seks målesteder på begge sider af rygsøjlen. Samtidig var forskellene mellem højre og venstre side blevet mindre. Resultaterne tyder dermed på, at regelmæssige dynamiske mobiliseringsøvelser kan øge størrelsen af hestens dybe rygmuskulatur og mindske visse muskulære asymmetrier.

Et andet studie fra 2010 undersøgte, hvordan tre forskellige positioner med bøjet hals påvirkede vinklerne mellem hvirvlerne i halsen og ryggen. Også her deltog otte raske heste. Forskerne fandt ændringer i vinklerne mellem flere af hvirvlerne, hvilket understøtter, at øvelserne kan påvirke bevægeligheden i halsen og visse dele af ryggen.

Et nyere studie fra 2025 har undersøgt, om dynamiske mobiliseringsøvelser også kan påvirke hestenes bevægelsesmønster. Her deltog 14 heste, hvoraf otte udførte øvelser tre gange om ugen i otte uger, mens seks fortsatte deres sædvanlige rutine.

Forskerne målte bevægelserne med accelerometre i skridt og trav. Hos hestene, der udførte øvelserne, fandt de blandt andet ændringer i bevægelserne op og ned samt fra side til side. Efter seks uger blev der også registreret længere skridt og forbedret bevægelsessymmetri.

Samlet peger forskningen på, at dynamiske mobiliseringsøvelser kan påvirke hestens dybe rygmuskulatur og visse mål for dens bevægelser.

Hjælp til selvhjælp i hverdagen

Ifølge Iben Meldgaard kan målrettede øvelser være en nyttig del af den daglige håndtering og træning af hesten.

“Man kan gøre rigtig meget selv i dagligdagen for sin hest med de rigtige øvelser. De fleste heste kan have gavn af at lave disse øvelser tre til fem gange om ugen. Det er hjælp til selvhjælp”.

Iben fremhæver, at ved at lave disse øvelser fx på staldgangen kan man udvikle den smidighed, bevægelighed, styrke og stabilitet, som hesten har brug for i ridningen. Øvelserne kan være et supplement til den øvrige træning og tilpasses den enkelte hests behov. Hyppigheden på 3-5 gange om ugen er Ibens faglige anbefaling, som hun har god erfaring med giver en positiv effekt.

"Ved at lave øvelserne regelmæssigt kommer du også til at kende din hests krop rigtig godt. Hvor har den let ved at udføre dem, og hvor strammer det måske eller er lidt svært? Og hvis noget ændrer sig, har du mulighed for at opdage det og række ud til fx dyrlæge eller behandler for at tjekke op på hesten. Det kan også være en måde at opdage asymmetrier eller sågar skader, der fx er under opsejling, på", fortæller hun.

Seks enkle øvelser, du kan prøve

De klassiske dynamiske mobiliseringsøvelser tager udgangspunkt i, at hesten følger en godbid med mulen. På den måde kan du guide den ind i forskellige positioner, mens den står roligt og bevæger sig kontrolleret.

1. Bøjning mod brystet: Hold godbidden, så hesten følger den med mulen ned mod brystet. Bevægelsen skal være rolig og kontrolleret.
2. Bøjning ned mod/mellem forben: Hold godbidden så hesten følger den med mulen ned mod forbenene eller sågar indimellem dem.
3. Stræk lige frem: Hold godbidden, så hesten strækker hoved og hals helt ud lige frem for at nå godbidden.
4. Sidelæns bøjning mod gjordlejet/ribben: Før godbidden om mod siden, så hesten drejer hoved og hals og nærmer sig området ved gjordlejet med mulen. Du kan med fordel stå inde ved hestens skulder, så den skal strække sig rundt om dig, men du kan også stå på den anden side af hovedet.
5. Sidelæns bøjning mod hoften: Før godbidden længere bagud langs hestens side, så den følger bevægelsen med hoved og hals om mod hoften. Du kan med fordel stå inde ved hestens krop, men du kan også stå på den anden side af hovedet og guide den derhen med godbidden i hånden.
6. Sidelæns bøjning længere bagud: En mere krævende variation er at guide hesten længere bagud mod området ved bagparten fx ned mod hasen. Den præcise position og udførelse bør tilpasses hesten.

Det er ikke et mål i sig selv at få mulen så langt som muligt. Hesten skal kunne følge godbidden uden at blive presset ind i en position, den har svært ved at indtage. Hvis den virker utilpas, viser modstand eller har svært ved at udføre bevægelsen, bør du stoppe.

Hvornår skal du lave øvelserne?

Det kan være fristende at bruge mobiliseringsøvelserne som en fast del af opvarmningen, men der er ikke nødvendigvis ét rigtigt tidspunkt for alle øvelser og alle heste.

"Hvorvidt øvelserne bør laves før eller efter træning afhænger altid af konteksten og hesten, men nogle øvelser kan faktisk med fordel anvendes som opvarmning før træning, og andre øvelser er bedre og mere sikre at udføre, når hesten er varm i muskulaturen efter træning. Vil du være på den sikre side, kan du bare gøre det efter træning", fortæller Iben.

Det vigtigste er, at hesten kan udføre bevægelsen roligt og kontrolleret. Øvelserne skal ikke tvinges igennem, og de bør ikke bruges til at forsøge at løse problemer, som kræver en nærmere undersøgelse.

Supplér med arbejde i skridt

Dynamiske mobiliseringsøvelser er ikke den eneste måde at arbejde med hestens balance, styrke og stabilitet fra jorden. Iben anbefaler også aktiviteter som at gå på forskelligt underlag, opad bakke og over cavalettis med hesten.

"Vi har ofte meget fokus på selve ridningen, så det er ret undervurderet, hvor meget man faktisk kan styrke hesten fra jorden, og der er så mange forskellige muligheder, som også er gode for hestens proprioception", understreger hun.

Når hesten går over cavalettis, skal den tilpasse sine skridt til bommenes placering og højde. Det udfordrer dens balance og kropsbevidsthed og kræver koordination. Øvelserne udføres i skridt, da skridt ikke har et svævningsmoment samtidig med, at ryggen har en meget stor andel af axial rotation (bevægelse) i netop denne gangart.

"Det betyder, at hesten skal stabilisere sin overlinje med sin posturale muskulatur, når benene løftes over cavalettis, og dermed træner vi dens overlinje aktivt og målrettet med øvelsen", forklarer Iben.

Bakketræning og varieret underlag stiller ligeledes andre krav til hestens bevægelser end at gå på et jævnt underlag. Ifølge Iben kan disse aktiviteter bidrage til at aktivere den stabiliserende muskulatur og udvikle hestens kropskontrol.

"De fleste heste har gavn af disse øvelser, men de er også særligt relevante ved genoptræning, hvor aktivering af den stabiliserende muskulatur bør komme først og derefter den "bevægende" muskulatur", fortæller hun.

I rehabilitering bør øvelserne tilpasses hestens konkrete tilstand og indgå i en plan sammen med dyrlæge eller relevant fagperson.

Små øvelser med et klart formål

Dynamiske mobiliseringsøvelser kræver hverken ridebane eller særligt udstyr. De kan være en overskuelig måde at supplere hestens øvrige træning på og give dig mulighed for at arbejde målrettet med dens bevægelighed og muskulatur fra jorden, uden at "slide" en masse på den i ridningen.

Som med al træning handler det om at vælge øvelser med et klart formål, udføre dem kontrolleret og tage udgangspunkt i den enkelte hest. Er der mistanke om smerter eller problemer med bevægeapparatet, bør hesten undersøges frem for at forsøge at løse problemet med øvelser alene.

Du behøver ikke nødvendigvis at lave meget for at gøre en forskel. Nogle gange kan en lille indsats fra jorden være et godt sted at begynde eller supplere. Har du lavet "gulerodsøvelser" med din hest i dag?