Hvorfor bliver nogle heste mere friske, når temperaturen falder?

Vi kalder det ofte vinterfriskhed. Men selvom mange ryttere genkender fænomenet, er forklaringen mere sammensat, end man umiddelbart skulle tro. For der er forskel på, at en hest har mere energi, at den er mere opmærksom, og at den reagerer på ændringer i sine omgivelser.

Faktisk er det ikke videnskabeligt fastslået, at lave temperaturer i sig selv gør heste mere ophidsede. Til gengæld ved vi en hel del om, hvordan heste regulerer deres kropstemperatur, og hvordan ændringer i deres daglige rutiner kan påvirke både aktivitet og adfærd.

Hvor vi mennesker hurtigt finder vinterjakken frem, når temperaturen nærmer sig frysepunktet, har hesten en ganske anderledes evne til at holde varmen. Hestens vinterpels fungerer som et isolerende lag, hvor hårene kan rejse sig og fastholde luft tæt på huden. Samtidig kan kroppen begrænse varmetabet ved at reducere blodgennemstrømningen til de yderste dele af kroppen.

Et centralt begreb inden for hestens temperaturregulering er den termoneutrale zone. Det er det temperaturinterval, hvor hesten kan opretholde sin normale kropstemperatur uden at skulle bruge væsentligt ekstra energi på at producere varme eller komme af med overskudsvarme.

Ifølge University of Minnesota Extension ligger den nedre kritiske temperatur for en hest med sommerpels omkring 5 °C, mens den for en hest med en veludviklet vinterpels kan ligge omkring minus 8 °C. Tallene er vejledende og varierer betydeligt med blandt andet tilvænning, huld, vind, nedbør og pelsens tilstand. Det betyder, at en sund, uklippet hest, der er vant til at gå ude, ikke nødvendigvis oplever en kølig novemberdag som særligt kold. En klippet hest eller en hest med begrænset mulighed for at søge læ kan derimod have helt andre behov.

Når temperaturen kommer under hestens individuelle nedre kritiske temperatur, må kroppen bruge mere energi på at holde varmen. Det er blandt andet her, at grovfoder får særlig betydning, fordi fermenteringen af fibre i hestens fordøjelsessystem bidrager til varmeproduktionen.

Men at kroppen tilpasser sig kulden, er ikke det samme som, at hesten automatisk bliver mere frisk under ridning.

Når efteråret kommer, ændrer mange hestes hverdag sig markant. Foldene bliver våde, dagene kortere, og nogle steder reduceres foldtiden for at skåne arealerne. Samtidig kan rytternes træningsrutiner blive påvirket af mørke og dårligt vejr.

En hest, der om sommeren har tilbragt størstedelen af dagen på fold, kan pludselig komme til at stå væsentligt flere timer i sin boks. Dermed mister den ikke alene muligheder for fri bevægelse, men måske også noget af den sociale kontakt og beskæftigelse, som normalt fylder en stor del af dens dag. Og det er en væsentlig forskel. Heste er udviklet til at bevæge sig over store områder og bruge mange timer i døgnet på at søge og indtage føde. Fri bevægelse, social kontakt og adgang til grovfoder er derfor centrale elementer i deres velfærd.

British Horse Society fremhæver netop, at lange perioder i stalden kan begrænse hestens naturlige adfærd og øge risikoen for kedsomhed, stress og uønsket adfærd. 

Forestil dig derfor en hest, som normalt bevæger sig frit det meste af dagen, men som nu står inde i mange timer og kun kommer ud i forbindelse med ridning. Når den endelig får mulighed for at bevæge sig, kan dens aktivitetsniveau være højere end forventet. Det behøver ikke være udtryk for, at hesten forsøger at være vanskelig. Det kan også være en reaktion på, at dens muligheder for bevægelse og stimulering har ændret sig.

Det er dog vigtigt at understrege, at øget aktivitet efter en periode med begrænset bevægelse ikke nødvendigvis forklarer alle de reaktioner, ryttere forbinder med vinterfriskhed. En hest, der løber frem, spænder op eller reagerer voldsomt på omgivelserne, kan også være påvirket af frygt, stress eller fysisk ubehag.

Temperaturen er sjældent det eneste, der ændrer sig på en efterårsdag. Blæsten tager til, træerne mister deres blade, og lyde og bevægelser i omgivelserne bliver anderledes. Hesten er et flugtdyr, og dens opmærksomhed på potentielle farer er en naturlig del af dens adfærd. Når vinden får grene til at bevæge sig, presenninger til at blafre eller ukendte genstande til at rasle, kan det derfor være omgivelserne snarere end temperaturen, der gør hesten mere reaktiv.

Det kan også være med til at forklare, hvorfor den samme hest kan føles fuldstændig afslappet på en stille, kold vinterdag og langt mere anspændt på en mild, men blæsende efterårsdag. Samtidig spiller individuelle forskelle en stor rolle. Nogle heste er naturligt mere opmærksomme på deres omgivelser, mens andre reagerer mindre på forandringer. Alder, tidligere erfaringer, temperament, træning og opstaldningsforhold kan alle have betydning.

Der findes altså ikke én forklaring, der passer på alle heste.

Fodringen er endnu en faktor, der kan ændre sig med årstiden. Når græssets vækst aftager, overgår mange heste til større mængder hø eller wrap. Nogle får samtidig ændret deres krybbefoder, enten fordi ejeren ønsker at sikre tilstrækkelig energi i vinterperioden, eller fordi hesten tidligere har haft svært ved at holde huld. Men hvis hestens arbejdsniveau samtidig falder, kan der opstå en ubalance mellem den energi, den får gennem foderet, og den energi, den faktisk har brug for.

Det betyder ikke, at en hest nødvendigvis bliver mere nervøs eller eksplosiv af at få for mange kalorier. Sammenhængen mellem fodring og adfærd er mere kompleks, og man kan ikke forklare en frisk hest alene ud fra dens energitildeling.

Til gengæld er det fornuftigt at gennemgå foderrationen, hvis hestens træningsmængde eller opstaldningsforhold ændrer sig væsentligt. Grovfoderet bør fortsat udgøre fundamentet i fodringen, og eventuelle justeringer skal tage hensyn til både hestens huld, fordøjelse, arbejdsniveau og behov for beskæftigelse. En hest, der arbejder mindre, skal ikke automatisk have mindre hø. Det kan i stedet være nødvendigt at se på grovfoderets energiindhold og den samlede fodersammensætning.

Det kan være fristende at betragte en ekstra frisk hest som en hest, der bare har det godt og er fuld af energi. Og nogle gange er det naturligvis tilfældet. Men en hest, der pludselig ændrer adfærd, forsøger at løbe fra hjælperne eller bliver usædvanligt anspændt, fortæller os ikke nødvendigvis, at den er glad. 

Øget reaktivitet kan have mange årsager, og det er værd at være opmærksom på, om ændringen er opstået gradvist i takt med årstiden, eller om den er kommet pludseligt. En hest, der tidligere har været afslappet under ridning, men nu reagerer kraftigt på almindelige hjælpere, kan eksempelvis have problemer med smerter, udstyr eller andre former for ubehag. Hos ældre heste kan kulde og mindre bevægelse desuden gøre eksisterende stivhed mere mærkbar. Det er derfor ikke altid tilstrækkeligt blot at ride hesten mere frem eller forsøge at få den til at bruge sin energi. Nogle gange giver det bedre mening at undersøge, hvad der har ændret sig omkring den.

For mange heste vil det være en fordel, at hverdagen fortsat indeholder regelmæssig bevægelse, social kontakt og mulighed for at udføre naturlig adfærd, selvom vejret ikke indbyder til lange dage på folden. Hvis foldtiden må reduceres, kan man overveje, hvordan hesten på andre måder får mulighed for at bevæge sig. Det kan være gennem gåture, varieret træning eller adgang til et egnet areal, hvor den kan bevæge sig frit.

For rytteren kan det også være en god idé at tilpasse starten på træningen. En hest, der har stået stille i mange timer, kan have gavn af en gradvis opvarmning, hvor den får tid til at finde sin rytme og bevæge sig afslappet, inden arbejdet bliver mere krævende. Og måske er det værd at se lidt nærmere på, hvordan vi fordeler træningen hen over ugen. En hest, der rides intensivt enkelte dage og ellers har begrænset mulighed for bevægelse, har en anden hverdag end en hest, der bevæger sig regelmæssigt.

Det handler ikke om, at alle heste skal trænes hver dag. Men om at skelne mellem organiseret træning og den frie bevægelse, som hesten har brug for uafhængigt af vores ambitioner i sadlen.

Mange ryttere oplever det, men vi kan ikke med sikkerhed sige, at det er kulden alene, der er forklaringen. Årstidens ændringer i opstaldning, bevægelse, fodring og omgivelser kan alle spille ind, og den enkelte hests temperament og erfaringer har også betydning.

Måske er den vigtigste pointe derfor, at vi ikke automatisk skal forklare en mere reaktiv hest med, at det er blevet koldt. For nogle gange fortæller vinterfriskheden os mindst lige så meget om hestens hverdag som om temperaturen udenfor.

Kilder