Vi ved, at heste kan reagere voldsomt på fyrværkeri. Men vi ved også, at reaktionerne varierer betydeligt fra hest til hest. Nogle løfter blot hovedet og spidser ørerne, mens andre begynder at løbe, svede, ryste eller forsøge at bryde ud af deres indhegning.
Spørgsmålet er derfor ikke kun, hvordan vi bedst beskytter hestene på selve nytårsaften, men også om vi kan gøre noget i ugerne og månederne op til.
For hvad sker der egentlig i hestens hjerne, når den hører et voldsomt brag? Og kan dens frygt ændres gennem træning?
Hestens flugtinstinkt er ikke noget, vi kan træne væk
For at forstå hestens reaktion på fyrværkeri må vi begynde med dens natur. Hesten er et byttedyr, og gennem evolutionen har dens overlevelse været afhængig af evnen til hurtigt at registrere og reagere på potentielle farer.
I naturen kan et øjebliks tøven være forskellen på liv og død. Derfor er hestens sanser og nervesystem udviklet til hurtigt at opdage ændringer i omgivelserne, og dens første reaktion på noget ukendt eller truende vil ofte være at skabe afstand til det.
Når en hest pludselig hører et højt brag, kan kroppen aktivere det sympatiske nervesystem, som er en del af kroppens stressberedskab. Stresshormoner som adrenalin bidrager til øget puls, hurtigere vejrtrækning og større muskelspænding, så kroppen er klar til at reagere. Ved længerevarende belastning kan også kroppens hormonelle stresssystem, herunder kortisol, være involveret. Det er en helt naturlig biologisk mekanisme, som ikke i sig selv er udtryk for dårlig træning, manglende tillid eller en særligt nervøs hest.
En hest, der bliver bange for fyrværkeri, vælger med andre ord ikke at overreagere. Dens nervesystem reagerer på noget, der potentielt kan være farligt, og som den ikke nødvendigvis kan forstå eller kontrollere.
Netop manglen på kontrol er interessant. Fyrværkeri kommer uden nogen tydelig sammenhæng med det, hesten foretager sig. Et brag kan komme, mens den spiser, hviler eller står sammen med sine foldkammerater. Det efterfølges måske af flere brag, men uden et mønster, hesten nødvendigvis kan forudsige.
Det gør fyrværkeri til en særlig udfordring sammenlignet med mange af de påvirkninger, vi normalt træner vores heste til at acceptere.
Heste hører ikke verden på samme måde som os
Hestens hørelse spiller en afgørende rolle i dens evne til at opdage mulige trusler. De bevægelige ører gør det muligt at registrere og lokalisere lyde fra forskellige retninger, ofte længe før hesten kan se, hvad der forårsager dem.
Forskning i hestens sanser viser, at heste kan registrere lyde i et frekvensområde på omtrent 55 Hz til 33 kHz. Til sammenligning angives menneskets normale høreområde ofte til cirka 20 Hz til 20 kHz.
Det betyder, at heste kan opfatte nogle højfrekvente lyde, som mennesker slet ikke kan høre. Det betyder dog ikke automatisk, at alle lyde opleves højere eller mere ubehagelige for hesten. Hvor kraftigt en lyd opfattes, afhænger blandt andet af dens frekvens, intensitet og omgivelserne.
Ved fyrværkeri er det især kombinationen af pludselige, kraftige og uforudsigelige lyde, der kan være problematisk. Samtidig kan lysglimt og andre sanseindtryk bidrage til oplevelsen.
For en hest kan fyrværkeri derfor være langt mere komplekst end blot et højt brag. Den kan stå i en ellers velkendt og tryg stald og pludselig opleve, at hele dens sanseverden ændrer sig.
Det er også en af forklaringerne på, hvorfor en lydoptagelse af fyrværkeri aldrig fuldstændigt kan efterligne den virkelige situation.
Kilde: Rørvang, Nielsen & McLean (2020), Sensory Abilities of Horses and Their Importance for Equitation Science.
Forskningen viser, at fyrværkeri kan være et alvorligt velfærdsproblem
Selvom mange hesteejere har personlige erfaringer med fyrværkeri, har der historisk været forholdsvis begrænset forskning i, hvordan det konkret påvirker heste.
Et af de mest omfattende studier blev offentliggjort i 2016 og undersøgte hesteejeres erfaringer med fyrværkeri i New Zealand. Undersøgelsen omfattede oplysninger om 4.765 heste, og resultaterne var bemærkelsesværdige.
Hele 79 procent af hestene blev af deres ejere vurderet som enten ængstelige eller meget ængstelige i forbindelse med fyrværkeri. Blandt de adspurgte ejere var løb den hyppigst rapporterede reaktion, og 35 procent af de relevante besvarelser beskrev heste, der havde brudt igennem hegn som følge af fyrværkeri. Desuden rapporterede 26 procent, at en eller flere af deres heste havde fået skader i forbindelse med fyrværkeri.
Tallene skal dog læses med et vigtigt forbehold. Undersøgelsen var baseret på frivillige besvarelser fra hesteejere, og det er sandsynligt, at personer med negative erfaringer i højere grad har haft lyst til at deltage. Resultaterne kan derfor ikke uden videre bruges til at sige, at samme andel af alle heste reagerer sådan.
Alligevel viser undersøgelsen, at fyrværkeri kan være forbundet med betydelige problemer for både heste og ejere.
Og nyere forskning peger i samme retning.
I februar 2026 blev et britisk studie offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift *Animal Welfare*. Her havde forskere indsamlet besvarelser fra 1.234 hesteejere og 232 æselejere om deres dyrs reaktioner på fyrværkeri.
Også her blev flugtadfærd og andre kraftige reaktioner hyppigt beskrevet. Otte procent af hesteejerne oplyste, at deres heste havde været udsat for skader relateret til fyrværkeri.
Forskerne fremhævede desuden en væsentlig udfordring: Selv når ejerne forsøger at forebygge problemerne, kan det være vanskeligt at beskytte dyrene fuldstændigt, særligt når fyrværkeriet kommer uden varsel.
Forskellene i skadestal mellem de to undersøgelser betyder ikke nødvendigvis, at risikoen er faldet. Undersøgelserne havde forskellige deltagergrupper og metoder, og ingen af dem var en repræsentativ optælling af alle heste.
Men begge undersøgelser understreger, at vi ikke blot taler om lidt uro i stalden. For nogle heste kan frygten medføre reelle skader og betydelig belastning.
Kilder: Gronqvist et al. (2016) og Gerow et al. (2026).
Hvorfor reagerer nogle heste voldsomt, mens andre er helt rolige?
De fleste hesteejere kender forskellen. Den ene hest kan stå roligt og fortsætte med at spise, selvom der affyres fyrværkeri i nærheden. Den anden reagerer måske allerede ved de første fjerne brag.
Men hvorfor?
Forskningen i hestes adfærd peger på, at frygtreaktioner påvirkes af flere forskellige faktorer. Individuelt temperament, tidligere erfaringer, indlæring og den konkrete situation kan alle spille en rolle.
Dansk forskning har blandt andet vist, at der kan være en vis stabilitet i hestes frygtreaktioner gennem livet. Det betyder, at nogle heste generelt har større tilbøjelighed til at reagere på ukendte eller potentielt skræmmende påvirkninger end andre.
Men temperament er ikke hele forklaringen.
En hest, der gentagne gange har oplevet noget voldsomt og ubehageligt i forbindelse med fyrværkeri, kan udvikle en stærkere forventning om fare, når lignende lyde opstår. Omvendt kan positive eller neutrale erfaringer med bestemte lyde være med til at mindske dens reaktioner. Det betyder dog ikke, at en hest automatisk bliver mere tryg ved fyrværkeri, blot fordi den har oplevet det mange gange.
Hvis en påvirkning gentagne gange er så voldsom, at den udløser kraftig frygt, kan resultatet i værste fald blive det modsatte: Hesten kan blive mere følsom over for påvirkningen. Dette kaldes sensibilisering. Det er derfor ikke nødvendigvis en god træningsstrategi at udsætte hesten for noget skræmmende og håbe på, at den vænner sig til det.
Det afgørende er, hvordan hesten oplever situationen, og om den får mulighed for at lære, at påvirkningen ikke er farlig.
Kan man overhovedet træne en hest til ikke at blive bange?
Det korte svar er, at vi kan træne heste til at reagere mindre på bestemte påvirkninger. Men der er stor forskel på at reducere en frygtreaktion og på at garantere, at en hest aldrig bliver bange.
Et interessant dansk studie fra 2006, udført af blandt andre adfærdsforsker Janne Winther Christensen, undersøgte tre forskellige metoder til at reducere frygt hos heste. Forskerne arbejdede med 27 unge danske varmblodshingste, der blev præsenteret for et skræmmende objekt. Hestene blev fordelt på tre grupper med hver sin træningsmetode.
Den første gruppe blev udsat for den fulde påvirkning gentagne gange med henblik på tilvænning. Den anden gruppe blev gradvist introduceret til påvirkningen med stigende intensitet, mens den tredje gruppe blev trænet til at forbinde påvirkningen med noget positivt.
Resultatet var interessant.
Hestene, der blev trænet gennem gradvis desensibilisering, viste samlet set færre flugtreaktioner og havde brug for færre træningssessioner for at lære at reagere roligt. Alle hestene i denne gruppe opnåede det fastsatte tilvænningskriterium, mens det ikke lykkedes for samtlige heste i de øvrige grupper.
Forskerne fandt også, at variationer i hestenes puls kunne fortsætte, selv efter de synlige adfærdsreaktioner var ophørt.
Det sidste er en vigtig pointe. En hest, der står stille, er ikke nødvendigvis fuldstændig afslappet.
Studiet handlede ganske vist ikke om fyrværkeri, men om et bevægeligt objekt. Resultaterne kan derfor ikke direkte overføres til nytårsaften. Til gengæld giver de et videnskabeligt grundlag for, hvorfor gradvis og kontrolleret tilvænning kan være en fornuftig tilgang til træning med potentielt skræmmende påvirkninger.
Kilde: Christensen, Rundgren & Olsson (2006), Training methods for horses: habituation to a frightening stimulus.
Ny forskning viser, at heste faktisk kan vænne sig til lyde
En anden interessant undersøgelse blev offentliggjort i Journal of Veterinary Behavior i 2024.
Her undersøgte forskerne 20 varmblodshestes reaktioner på forskellige lyde og deres evne til at vænne sig til dem over tid.
Hestene blev præsenteret for udvalgte lyde fra dyr, som tidligere havde vist sig at tiltrække deres opmærksomhed eller forstyrre deres normale adfærd. Under forsøget registrerede forskerne blandt andet hestenes bevægelser, opmærksomhed, spiseadfærd og hjerteaktivitet.
Resultaterne viste, at hestene generelt relativt hurtigt vænnede sig til de gentagne lyde. Der var dog betydelige individuelle forskelle, og nogle heste havde brug for flere gentagelser end andre. Da forskerne senere introducerede nye, ukendte lyde, reagerede hestene igen med øget opmærksomhed og ændret adfærd. De reagerede derimod langt mindre på de lyde, de allerede havde lært at kende.
Undersøgelsen viste dermed både, at heste kan genkende og huske lyde, og at tilvænningen kan være forholdsvis vedvarende.
Det er relevant i forhold til fyrværkeri, fordi det understøtter idéen om, at kontrolleret lydtræning kan være en mulighed.
Men der er en væsentlig forskel på at vænne sig til en bestemt lydoptagelse og på at håndtere ægte fyrværkeri. En lyd, der afspilles gennem en højttaler i kendte omgivelser, er ikke identisk med et uforudsigeligt brag udenfor, ledsaget af lysglimt og andre sanseindtryk. Vi kan derfor ikke konkludere, at en hest, der er blevet tryg ved fyrværkerilyde på en højttaler, også vil være tryg nytårsaften.
Kilde: Janicka et al. (2024), Persistency of horse habituation to distracting sounds.
Sådan kan du begynde at træne din hest allerede nu
Hvis du har en hest, der tidligere har reageret på fyrværkeri, eller en ung hest, som endnu ikke har oplevet nytårsaften, kan november være et oplagt tidspunkt at begynde at arbejde med lydtilvænning.
Målet er ikke at gøre hesten fuldstændig upåvirkelig. Det er derimod at give den mulighed for gradvist at lære, at bestemte lyde ikke nødvendigvis betyder fare. En mulig fremgangsmåde er at anvende optagelser af fyrværkeri, som afspilles ved meget lav lydstyrke i rolige og velkendte omgivelser.
Det er vigtigt at understrege, at der ikke findes en veldokumenteret standardprotokol, som garanterer, at denne type træning forebygger fyrværkeriangst hos heste. Fremgangsmåden bygger på generelle principper om desensibilisering og læring.
Begynd med noget, hesten næsten ikke reagerer på
Start med en lydstyrke, hvor hesten virker tryg og kan fortsætte sin normale aktivitet. Det kan eksempelvis være, mens den står og spiser hø eller opholder sig i en velkendt boks eller fold.
Du skal ikke forsøge at fremprovokere en tydelig frygtreaktion. Tværtimod er udgangspunktet, at hesten skal kunne registrere påvirkningen uden at blive væsentligt forstyrret.
Nogle heste vil måske dreje et øre mod lyden eller løfte hovedet kortvarigt. Det behøver ikke være problematisk, hvis hesten hurtigt vender tilbage til sin normale adfærd. Men hvis den bliver anspændt, begynder at bevæge sig uroligt eller tydeligt forsøger at komme væk, er påvirkningen sandsynligvis for kraftig.
Hesten skal være i et sikkert og velkendt miljø, hvor den har mulighed for at bevæge sig normalt. Undgå at binde en urolig hest fast eller begrænse dens bevægelsesfrihed for at få den til at blive stående.
Øg sværhedsgraden langsomt
Når hesten gentagne gange har vist, at den er rolig ved en bestemt lydstyrke, kan du forsøge at øge intensiteten en smule.
Her er tålmodighed afgørende. Der er ingen grund til at nå op på en bestemt lydstyrke inden for et fast antal dage.
Hvis hesten viser tegn på ubehag, er det bedre at vende tilbage til et lettere niveau end at fortsætte og håbe på, at den falder til ro.
Korte, vellykkede træningssessioner er et mere hensigtsmæssigt udgangspunkt end lange sessioner, hvor hesten gradvist bliver mere anspændt. Varigheden må tilpasses den enkelte hest, og træningen bør afbrydes, før den udvikler sig til en belastning.
Lad lyden blive en del af noget trygt
Det kan være relevant at kombinere den meget svage lydpåvirkning med noget, hesten allerede forbinder med en positiv og rolig oplevelse, eksempelvis at spise sit normale grovfoder.
Det kaldes modbetingning, når man arbejder på at ændre den følelsesmæssige betydning af en påvirkning ved at forbinde den med noget positivt.
Det er dog ikke nok blot at give hesten noget at spise, hvis den allerede er så bange, at den ikke kan koncentrere sig om maden. I den situation bør påvirkningen i stedet reduceres.
Man skal også være opmærksom på, at en hest godt kan fortsætte med at spise, selvom den er lettere anspændt. Derfor bør man altid vurdere den samlede adfærd frem for kun at se på, om den tager imod foder.
Træn gerne i forskellige situationer
Når hesten er blevet fortrolig med lydene i én sammenhæng, kan man forsigtigt introducere dem i andre velkendte situationer.
Det kan eksempelvis være forskellige steder i stalden eller på folden, hvis det kan foregå sikkert og uden at skabe unødig uro hos andre heste.
Årsagen er, at dyr ikke nødvendigvis overfører en indlært erfaring fra én situation til alle andre situationer. En hest kan godt være tryg ved en bestemt lyd fra én højttaler og stadig reagere, når lyden kommer fra en anden retning.
Men også her gælder, at hver ny situation bør introduceres med lav intensitet.
Og vigtigst af alt: Træningen skal ikke udvikle sig til et forsøg på at efterligne et helt fyrværkerishow. Formålet er gradvis tilvænning, ikke at teste hvor meget hesten kan holde til.
Pas på med at forveksle stilhed med tryghed
En af de mest interessante pointer fra forskningen er, at fravær af tydelig flugtadfærd ikke nødvendigvis betyder fravær af frygt.
Heste kan reagere på ubehag og stress på forskellige måder. Nogle bliver meget aktive og forsøger at flygte, mens andre kan blive stående helt stille, spænde op eller vise mere diskrete tegn på uro.
Man bør derfor være opmærksom på ændringer i hestens normale adfærd. En hest, der pludselig stopper med at spise, holder hovedet højt, får anspændt kropsholdning eller virker usædvanligt opmærksom på omgivelserne, kan være påvirket, selvom den ikke forsøger at løbe væk.
I det danske studie fra 2006 fortsatte variationer i hjerteaktiviteten hos nogle heste, efter at de synlige adfærdsreaktioner var ophørt. Det understreger, hvorfor det er vigtigt ikke kun at vurdere træningens succes ud fra, om hesten står stille.
Den samme problematik gælder, hvis man forsøger at holde en bange hest fast i en skræmmende situation, indtil den til sidst holder op med at reagere.
En sådan tilgang kan i nogle tilfælde medføre, at hesten bliver mindre udadreagerende uden nødvendigvis at være blevet mere tryg. Kraftig eller langvarig eksponering kan også øge risikoen for sensibilisering.
Træning bør derfor handle om at reducere hestens oplevelse af trussel, ikke blot om at få dens reaktioner til at forsvinde.
Hvad hvis hesten allerede er meget bange for fyrværkeri?
For nogle heste er nytårsaften forbundet med så kraftige reaktioner, at almindelig lydtræning ikke nødvendigvis er tilstrækkelig.
En hest, der tidligere har forsøgt at springe ud af en boks, løbe gennem et hegn eller på anden måde har reageret med voldsom panik, bør vurderes anderledes end en hest, der blot bliver lettere urolig ved høje lyde.
I de tilfælde kan det være relevant at få hjælp fra en dyrlæge og eventuelt en fagperson med dokumenteret erfaring i adfærd og systematisk desensibilisering.
Det er også vigtigt at være realistisk omkring, hvad man kan opnå på få uger.
En hest med en stærkt indlært frygtreaktion kan have brug for et længere forløb, og målet bør først og fremmest være at mindske dens stress og risikoen for skader.
For nogle heste vil det desuden være nødvendigt at kombinere miljømæssige forholdsregler med en plan for eventuel medicinsk behandling. Der findes undersøgelser af lægemidler til håndtering af akut fyrværkerirelateret angst hos heste, men den videnskabelige dokumentation er fortsat begrænset, og medicinsk behandling skal altid vurderes og ordineres af en dyrlæge.
Det vigtigste er, at hestens reaktion bliver taget alvorligt, også selvom den kun oplever problemer få dage om året.
Kan frygten blive værre med årene?
Det kan virke logisk, at en hest, som har oplevet fyrværkeri mange gange, efterhånden må vænne sig til det. Men gentagelse er ikke nødvendigvis det samme som tilvænning.
I en undersøgelse fra 2022 af hesteejeres oplevelser med lydangst blev der rapporteret forskellige udviklingsforløb. Hos nogle heste blev reaktionerne mildere med tiden, mens de hos andre forblev uændrede eller blev værre.
Det stemmer med den generelle viden om indlæring: Gentagne oplevelser, der ikke opfattes som farlige, kan føre til habituering, mens gentagne meget ubehagelige oplevelser kan bidrage til øget følsomhed.
En hest kan altså have oplevet ti nytårsaftener uden nødvendigvis at være blevet mere tryg ved den ellevte.
Det er også værd at huske, at hesten kun oplever fyrværkeri i begrænsede perioder, og at hver nytårsaften kan være meget forskellig. Nogle år er der få fjerne brag, mens der andre år affyres store mængder fyrværkeri tæt på stalden.
En rolig oplevelse ét år er derfor ikke nogen garanti for, at næste år forløber på samme måde.
Kilde: The Impact of Noise Anxiety on Behavior and Welfare of Horses from UK and US Owner’s Perspective (2022).
Hvad med musik, lys og at lade hestene blive sammen?
Når nytårsaften nærmer sig, dukker de velkendte råd op. Tænd radioen, luk dørene, lad lyset være tændt, og sørg for, at hestene ikke står alene.
Men hvor meget af det er egentlig dokumenteret?
I den britiske undersøgelse fra 2026 rapporterede hesteejerne blandt andet, at opstaldning, tilstedeværelse, flytning til andre omgivelser og musik kunne hjælpe deres heste. Det er interessante erfaringer, men der er forskel på, at ejere oplever en strategi som hjælpsom, og at dens effekt er dokumenteret gennem kontrollerede forsøg.
Vi kan derfor ikke med sikkerhed sige, at radio eller musik mindsker fyrværkeriangst hos alle heste. Det samme gælder rådet om altid at vælge boks frem for fold eller omvendt.
For en hest, der normalt finder stor tryghed i sin boks, kan stalden være et godt sted at opholde sig. For en anden hest, der bliver stærkt stresset af at være lukket inde, kan situationen være mere kompliceret.
Det er derfor vigtigt at tage udgangspunkt i den enkelte hests normale adfærd, dens tidligere erfaringer og de konkrete forhold i stalden og på folden.
Social kontakt er desuden en væsentlig del af hestes naturlige behov, og det kan være uhensigtsmæssigt at isolere en hest fra kendte artsfæller netop i en situation, hvor den risikerer at blive utryg.
Men der findes ingen enkel løsning, som passer til alle heste.
I december følger Happy Rider op med en praktisk guide til, hvordan man kan planlægge nytårsaften, herunder overvejelser om opstaldning, fold, sikkerhed, fodring og håndtering af heste, der reagerer kraftigt.
Vi kan ikke fjerne hestens instinkter – men vi kan forsøge at give den bedre erfaringer
Det mest interessante ved forskningen er måske, at den viser to ting på samme tid.
På den ene side er hestens frygtreaktioner dybt forankret i dens biologi. Vi kan ikke forvente at træne dens naturlige flugtberedskab væk, og vi bør heller ikke betragte frygt som et tegn på, at hesten mangler opdragelse eller tillid til sin ejer.
På den anden side viser forskning i hestes læring, at deres reaktioner kan ændre sig gennem erfaringer og gradvis tilvænning. Det giver os mulighed for at arbejde forebyggende, men det forpligter os også til at gøre det på en måde, hvor vi tager hensyn til den enkelte hests grænser.
For træning handler ikke om, hvor meget vi kan få hesten til at udholde. Det handler om at give den mulighed for at lære og bevare trygheden undervejs.
Vi kan ikke love, at lydtræning i november betyder en rolig nytårsaften. Dertil er fyrværkeri for uforudsigeligt, og forskningen i specifik fyrværkeritræning hos heste er endnu for begrænset.
Men vi kan blive bedre til at forstå, hvorfor hestene reagerer, opdage deres tidlige tegn på stress og arbejde med tilvænning på en mere gennemtænkt måde.
Og måske er det netop dér, vi skal begynde: Ikke med forventningen om, at hesten bare skal lære at acceptere fyrværkeri, men med spørgsmålet om, hvordan vi bedst hjælper den til at føle sig tryg.
Kilder og videre læsning
1. Gronqvist et al. (2016) – The Management of Horses during Fireworks in New Zealand.
Animals, 6(3), 20. Undersøgelse af hesteejeres erfaringer med fyrværkeri, frygtreaktioner, skader og forebyggende tiltag.
2. Gerow, Clegg & Cooke (2026) – Horse and donkey owners’ perspectives on fireworks and their impact on equids in the UK.
Animal Welfare, 35, e11. Nyere undersøgelse af heste- og æselejeres oplevelser med fyrværkeri og forebyggende strategier.
3. Christensen, Rundgren & Olsson (2006) – Training methods for horses: habituation to a frightening stimulus.
Equine Veterinary Journal, 38(5), 439–443. Dansk forskning i forskellige metoder til at reducere hestes frygtreaktioner.
4. Janicka et al. (2024) – Persistency of horse habituation to distracting sounds.
Journal of Veterinary Behavior, 74, 11–18. Undersøgelse af hestes evne til at vænne sig til lyde og genkende tidligere oplevede lydpåvirkninger.
5. Rørvang, Nielsen & McLean (2020) – Sensory Abilities of Horses and Their Importance for Equitation Science.
Frontiers in Veterinary Science. Videnskabelig gennemgang af hestens sanser og deres betydning for adfærd og træning.
6. The Impact of Noise Anxiety on Behavior and Welfare of Horses from UK and US Owner’s Perspective (2022).
Animals. Undersøgelse af lydangst hos heste, herunder adfærd, udvikling over tid og konsekvenser for velfærd.
7. Dai et al. (2020) – Use of Detomidine Oromucosal Gel for Alleviation of Acute Anxiety and Fear in Horses: A Pilot Study.
Frontiers in Veterinary Science. Et mindre, placebokontrolleret pilotstudie af behandling af akut fyrværkerirelateret frygt hos heste.
8. McLean & Christensen (2017) – The application of learning theory in horse training.
Applied Animal Behaviour Science. Gennemgang af indlæringsteori, habituering, desensibilisering og anvendelsen i praktisk hestetræning.
