Hvor kommer din benhjælp egentlig fra?

"Frem med benet", "Læg schenklen til", "Mere ben". Det er beskeder, de fleste ryttere har hørt hundredvis af gange, og umiddelbart lyder det enkelt: Vi vil have en reaktion fra hesten, og derfor bruger vi benet, men prøv næste gang at lægge mærke til, hvad der faktisk sker i din krop, når du giver en tydelig benhjælp.

"Trækker du hælen op? Bøjer du mere i knæet? Klemmer du med låret? Spænder du i hoften? Ændrer dit bækken position? Eller begynder overkroppen også at arbejde?", spørger Louise Bundgaard, der er uddannet personlig træner og flittig amatørrytter.

For hesten mærker ikke kun din læg. Den har hele rytteren siddende ovenpå sig, og netop derfor er en god benhjælp måske mindst lige så meget et spørgsmål om kropskontrol som om styrken af selve hjælpen.

Benet arbejder ikke alene

"Når vi rider, skal kroppen løse to opgaver på samme tid. Vi skal følge hestens bevægelser gennem især bækken og overkrop, og samtidig skal vi kunne bruge arme og ben til at kommunikere med hesten uden unødigt at forstyrre den bevægelse. Det er en del af det, vi i ridesprog kalder et uafhængigt sæde", forklarer Louise.

Biomekanisk forskning understøtter, at rytteren og hesten fungerer som et sammenkoblet system. Rytterens bækken bevæger sig i takt med hestens ryg, mens resten af kroppen kontinuerligt må tilpasse sig bevægelsen. Derfor giver det heller ikke rigtig mening at betragte schenklen som en isoleret kropsdel.

Benet er forbundet med bækkenet gennem hofteleddet, og muskler omkring hofte, balder, lår og kropsstamme er alle med til at kontrollere, hvad benet foretager sig.

Prøv det selv

Du behøver faktisk ikke en hest for at mærke forskellen ifølge Louise. Sæt dig på kanten af en stol med begge ben ned mod gulvet. Prøv nu at trække den ene hæl op og bagud, omtrent som når man forsøger at give en kraftig schenkelhjælp. Læg mærke til resten af kroppen. Hvad sker der med dit knæ? Dit lår? Din hofte? Dit bækken?

Prøv derefter igen, men behold benet langt og forsøg at lave en langt mindre bevægelse af benet med kontrol fra området omkring hoften. Kan du bevæge benet, uden at bækken og overkrop følger med?

Øvelsen er naturligvis ikke det samme som at sidde på en hest i bevægelse, men den illustrerer noget vigtigt: En bevægelse af underbenet kan skabe bevægelse langt højere oppe i kroppen.

Hesten mærker mere end din schenkel

Det er her, det bliver rigtig interessant. Hvis du ændrer din kropsposition, ændrer du potentielt også de kræfter, der overføres til hesten gennem sadlen.

I et studie med 80 ekvipager undersøgte forskere både hestens og rytterens asymmetrier og målte samtidig trykfordelingen under sadlen. Når rytteren kollapsede i den ene hofte i nedsidning, steg trykket på den modsatte side. Når rytteren hældte overkroppen til siden, steg trykket på samme side. Forskerne understregede samtidig, at både hest, rytter og sadel kan bidrage til et asymmetrisk mønster.

Andre studier har ligeledes vist, at forskellige rytterpositioner ændrer tryk og kræfter under sadlen.  Det betyder ikke, at forskningen har vist, at “en løftet hæl giver X kilo ekstra tryk på hesten”. Så præcist kan vi ikke konkludere, men den viser noget, der er mindst lige så relevant: Hvordan rytteren placerer og kontrollerer sin krop, har betydning for den mekaniske påvirkning af hesten.

"Så når vi giver en benhjælp, er spørgsmålet ikke kun: Hvor meget tryk gav jeg med læggen? Men også: Hvad gjorde resten af min krop samtidig?", understreger Louise.

Når “mere ben” bliver til mere af det hele

"Forestil dig, at din træner siger: “Mere ben!” Du forsøger at reagere hurtigt. Hælen kommer lidt op, knæet bøjes, måske griber låret mere om sadlen, bækkenet bliver en smule stivere, og overkroppen ændrer position. Nu gav du ganske vist mere ben, men du gav muligvis også hesten flere andre ændringer i din krop samtidig", siger Louise.

Det er derfor, målet ikke nødvendigvis bør være at kunne bruge benet kraftigere. En interessant færdighed er i stedet: Kan du gøre benhjælpen tydeligere, uden at resten af din position ændrer sig unødigt? Det kræver ikke bare teknik. Det stiller også fysiske krav til rytteren.

Hoften spiller en central rolle

Her kommer hoften ind i billedet. Hvis benet skal kunne bevæge sig forholdsvis uafhængigt af bækken og overkrop, kræver det både bevægelighed og kontrol omkring hofteleddet. Det er derfor ikke nødvendigvis løsningen bare at strække mere.

"En rytter kan godt være meget smidig og stadig mangle styrken til at kontrollere bevægelsen. Omvendt kan du være stærk i eksempelvis dine ballemuskler, men have så begrænset bevægelighed omkring hoften, at du kompenserer andre steder, når du forsøger at placere benet", forklarer Louise.

En nyere gennemgang af forskningen i rytterbiomekanik fandt blandt andet, at bækkenorientering, dynamisk kontrol af kropsstammen og symmetrisk vægtfordeling hænger sammen med sadeltryk og hestens bevægelse. Samtidig er forskningen på området stadig forholdsvis begrænset, og mange studier er små. Derfor skal vi også passe på med bastante råd som: “Benhjælpen skal komme fra ballen”. Så enkel er menneskets biomekanik ikke, men der er god grund til at interessere sig for, om rytteren har tilstrækkelig mobilitet, styrke og motorisk kontrol omkring hofte, bækken og kropsstamme.

Er din højre og venstre side egentlig ens?

Prøv at tænke over din egen ridning: Er det ene ben nemmere at holde langt? Ryger den ene hæl oftere op? Har du sværere ved at få kontakt med hesten med den ene schenkel? Har du lettere ved at sidde ned på den ene volte end den anden? Føler du, at én hofte er mere “låst”?

Det er bestemt ikke usædvanligt at være asymmetrisk. I et studie, hvor 147 ryttere blev testet på en ridesimulator, fandt forskerne eksempelvis asymmetrisk belastning af stigbøjlerne hos en stor del af rytterne, selvom graden af asymmetri varierede afhængigt af den position, de blev testet i.

Et andet studie af 127 ryttere fandt ligeledes forskellige posturale og funktionelle asymmetrier blandt rytterne, men her er en vigtig pointe: Hvis noget er vanskeligere på den ene volte, er det ikke automatisk rytteren, der er problemet. Hestens egen asymmetri, bevægelse, eventuelle smerter og sadlens pasform kan også påvirke det samlede billede. Forskningen understreger netop, hvor vanskeligt det er at skille hest, rytter og udstyr fra hinanden, fordi de påvirker hinanden under ridningen.

Kan man træne sig til en bedre schenkel?

"Det interessante svar er: Vi kan i hvert fald træne nogle af de fysiske forudsætninger for den, og her synes vi, at rytteren fortjener lidt mere end et par tilfældige strækøvelser", fortæller Louise.

Ridning er fysisk træning, men det betyder ikke nødvendigvis, at ridningen alene udvikler alle de egenskaber, vi gerne vil have hos rytteren. Vi kan arbejde målrettet med eksempelvis:

• hoftemobilitet og rotation
• styrke i baller og baglår
• styrke og kontrol omkring inderlårene
• unilateral styrke – altså ét ben ad gangen
• stabilitet omkring bækken og kropsstamme
• evnen til at bevæge arme og ben, mens resten af kroppen forbliver kontrolleret

Det kan være øvelser som hip thrust, Bulgarian split squat, Romanian deadlift, Copenhagen plank og dead bug kombineret med målrettede mobilitetsøvelser for hofterne. Pointen med at lave hip thrust er altså ikke, at du skal have stærkere baller for at kunne klemme hårdere på hesten. Tværtimod.

"Vi ønsker at give kroppen styrke nok til at kunne kontrollere bevægelsen, så du ikke behøver kompensere unødigt andre steder", forklarer Louise.

Hvor lidt kan du egentlig gøre?

Næste gang du sidder på hesten, kan du prøve et lille eksperiment. Bed om en reaktion med benet og mærk samtidig efter: Kan du lægge schenklen til uden at trække hælen op? Kan knæet forblive roligt? Kan bækkenet fortsat følge hesten? Kan overkroppen blive, hvor den var? Og kan det modsatte ben forblive afslappet?