Heste er sociale dyr, men i mange stalde står de fortsat adskilt fra hinanden, så de højst kan se eller høre deres artsfæller. Et nyt studie fra Hartpury University undersøger nu, hvad der sker, når hestene får mulighed for mere direkte social kontakt, og resultaterne peger på, at betydningen rækker længere end til hestens sociale trivsel.
Forskerne fandt blandt andet forbedret indlæring, ændringer i hestenes fysiologiske reaktioner og flere positive sociale interaktioner, efter at hestene fik mulighed for kontakt med en passende artsfælle i stalden. Studiet blev præsenteret ved Animal Welfare Research Network-konferencen i september 2026.
24 heste fik social kontakt
Studiet omfattede 24 voksne rideheste på Hartpury University. Hestene blev parret ud fra forskernes observationer af dem, og hver hest gennemgik både en periode uden fysisk social kontakt og en periode, hvor en fleksibel skillevæg mellem to bokse gjorde det muligt for hestene at interagere med hinanden.På den måde fungerede hestene i høj grad som deres egen kontrol. Forskerne kunne dermed sammenligne den enkelte hests resultater med og uden adgang til social kontakt.
Forskerne undersøgte blandt andet hestenes evne til at lære, deres fysiologiske reaktioner under læringsopgaver, deres adfærd i stalden og deres søvnrelaterede adfærd.
Hestene lærte bedre
En af de mest interessante observationer var, at hestenes præstation i læringsopgaver blev forbedret efter introduktionen af social kontakt.Forskerne brugte både en opgave, hvor hestene skulle lære at skelne mellem forskellige valgmuligheder, og en såkaldt reversal learning-opgave. Her skal hesten lære, at den regel, den netop har lært, ikke længere gælder, og derefter tilpasse sin adfærd til den nye situation.
I den sociale periode blev hestenes præstation forbedret både efter én og efter tre uger med adgang til social kontakt. Det er interessant, fordi det peger på, at hestens sociale miljø potentielt kan have betydning for mere end dens umiddelbare adfærd i stalden.
Mindre stress under læring
Forskerne målte også flere fysiologiske parametre, blandt andet hjertefrekvens, hjertefrekvensvariabilitet og spontan blinkfrekvens.De fleste af målingerne pegede på, at hestenes fysiologiske reaktion på læringsopgaver blev mindre efter introduktionen af social kontakt.
Resultaterne var dog ikke ens på tværs af alle målinger: Hjertefrekvensvariabiliteten viste et andet billede og pegede i den modsatte retning.
Det er derfor ikke muligt at konkludere, at social kontakt entydigt reducerede stress hos alle hestene. Resultaterne viser snarere, at hestenes fysiologiske reaktioner på læringssituationen ændrede sig, efter at de fik adgang til social kontakt.
Mere positiv social adfærd
Det var ikke kun læringen, der ændrede sig. Efter introduktionen af social kontakt steg de såkaldte affiliative interaktioner – altså positive sociale handlinger mellem hestene – fra den første til den tredje uge. Samtidig faldt de agonistiske interaktioner, som blandt andet omfatter konfliktpræget adfærd. Det kan tyde på, at hestene over tid fandt sig bedre til rette med den nye sociale mulighed.Ikke alle heste trivedes med forsøget
Studiet viser samtidig, hvorfor social kontakt ikke bare kan reduceres til at sætte to tilfældige heste sammen.Fire heste kunne ikke gennemføre forsøget fuldt ud. Nogle opfyldte ikke kriterierne for læringsopgaverne, mens andre ikke faldt til i den sociale situation eller blev stressede under en af læringsopgaverne.
Det understøtter forskernes egen formulering om, at fleksible skillevægge kan være en fordel for passende matchede heste – ikke nødvendigvis en løsning, der passer til alle heste i alle situationer.
Hvad med søvnen?
Forskerne undersøgte også søvnrelateret adfærd, fordi ændringer i hestens miljø potentielt kan påvirke dens hvile. Her sås en midlertidig ændring efter introduktionen af social kontakt. Søvnrelateret adfærd faldt efter den første uge, men var efter tre uger tilbage på udgangspunktet eller højere. Ændringerne var dog ikke statistisk signifikante. Det er derfor endnu et område, hvor resultaterne bør tolkes forsigtigt.Mere end bare selskab
Studiet føjer sig til den voksende mængde forskning, der peger på, at social kontakt har stor betydning for hestens velfærd.Tidligere forskning har blandt andet vist, at heste med mulighed for social kontakt kan have lavere niveauer af stressrelaterede markører og være lettere at håndtere end heste, der holdes uden fysisk kontakt.
Et nyere studie fra 2025 fandt desuden, at regelmæssig, midlertidig social kontakt påvirkede hestenes adfærd og følelsesmæssige tilstand positivt. Hestene udviste blandt andet færre stereotypier og mindre negativ adfærd over for mennesker.
Det nye studie fra Hartpury University bidrager med endnu en interessant brik: Social kontakt kan muligvis også have betydning for hestens evne til at lære og håndtere læringssituationer. Der er dog behov for mere forskning, før vi kan sige præcist, hvorfor effekten opstår, og hvor bredt resultaterne kan overføres til andre heste og opstaldningsformer.
For heste er social kontakt med artsfæller et grundlæggende behov. Det nye studie peger på, at betydningen af det sociale liv måske rækker endnu længere, end vi hidtil har undersøgt – og at hestens mulighed for at være sammen med andre heste også kan spille en rolle for, hvordan den trives, reagerer og lærer.
Kilder
Cameron, L., Freeman, M., Marlin, D., Brown, H. & Williams, J. M. 2026. The Impact of Social Contact in Stabling on Learning Performance, Physiological Response, Sleep Quality and Interactions in Domestic Horses (Equus caballus). Tenth Annual Meeting of the Animal Welfare Research Network.
Flamand et al. 2025. The Social Dimension of Equine Welfare: Social Contact Positively Affects the Emotional State of Stalled Horses. Animal Behaviour 221, 123055.
Yarnell, K., Hall, C., Royle, C. & Walker, S. L. 2015. Domesticated Horses Differ in Their Behavioural and Physiological Responses to Isolated and Group Housing. Physiology & Behavior 143, 51–57.
