Foto: Pixabay

Mavesår er et problem, mange hesteejere har hørt om, men som kan være svært at gennemskue i praksis. Nogle heste viser tydelige tegn på ubehag, mens andre stort set ikke viser noget.

Samtidig findes der ikke ét bestemt symptom, der fortæller, at en hest har mavesår. Tegnene kan være diffuse og ligne symptomer på en lang række andre problemer. Derfor er det vigtigt både at kende risikofaktorerne og at vide, hvornår det er tid til at få dyrlægen ind over.

Hvad er mavesår?

Hestens mavesæk producerer mavesyre hele tiden. Det er en naturlig del af hestens fordøjelse, men betyder også, at mavesækkens slimhinde hele tiden skal beskyttes mod syren.

Mavesår opstår, når balancen mellem de beskyttende mekanismer og påvirkningen fra mavesyren bliver forstyrret, så slimhinden beskadiges.

Hos heste taler man ofte om Equine Gastric Ulcer Syndrome (EGUS) som en samlebetegnelse for sygdomme med erosioner og sårdannelse i mavesækken. Der skelnes især mellem Equine Squamous Gastric Disease (ESGD), som rammer den øvre, ikke-kirtelholdige del af mavesækken, og Equine Glandular Gastric Disease (EGGD), som rammer den kirtelholdige del. De to former har forskellige sygdomsmekanismer og reagerer ikke nødvendigvis ens på behandling.

På dansk omtales de to områder ofte som den hvide og den røde del af mavesækken. Den hvide del er den øvre, ikke-kirtelholdige del, mens den røde del er den nedre, kirtelholdige del. De to områder er forskellige både anatomisk og fysiologisk, og mavesår i de to dele kan have forskellige årsager og reagere forskelligt på behandling.

Hvorfor får heste mavesår?

En af de vigtigste årsager er, at hesten er udviklet til at spise mange små måltider fordelt over store dele af døgnet.

Når hesten går længe uden adgang til grovfoder, er der mindre foder til at neutralisere og beskytte mod mavesyren. Samtidig kan motion øge risikoen for sårdannelse i den øvre del af mavesækken. Under arbejde øges trykket i bughulen, og det kan medvirke til, at surt maveindhold bevæger sig op mod den mere følsomme del af mavesækken.

Risikoen kan også øges af blandt andet:

  • lange perioder uden adgang til grovfoder
  • store måltider med kraftfoder
  • meget stivelsesrigt foder
  • intensiv træning
  • transport og andre stressende situationer
  • længerevarende opstaldning eller ændringer i miljøet
  • sygdom og smerter
  • brug af visse typer smertestillende medicin.
Det betyder ikke, at en hest med én eller flere af disse faktorer nødvendigvis får mavesår, men flere risikofaktorer på én gang kan øge belastningen.

Hvilke tegn skal du kigge efter?

Det vanskelige ved mavesår er, at symptomerne ofte er meget uspecifikke. En voksen hest med mavesår kan blandt andet vise:
  • ændret appetit
  • dårligere huld eller let vægttab
  • nedsat præstation
  • ændret temperament eller adfærd
  • tegn på ubehag
  • tilbagevendende eller milde koliksymptomer
  • ubehag i forbindelse med gjordlægning eller ridning.
Nogle heste bliver måske mere irritable, andre mindre samarbejdsvillige, og nogle ændrer bare deres normale måde at være på.
Det er derfor fristende at konkludere, at en bestemt adfærd skyldes mavesår, men det kan man ikke. De samme tegn kan ses ved mange andre problemer, og nogle heste med mavesår viser slet ingen tydelige symptomer.

Adfærd kan altså give anledning til at undersøge hesten, men kan ikke i sig selv bekræfte diagnosen.

Kan man se, om hesten har ondt?

Ikke nødvendigvis. Det er faktisk en af udfordringerne ved mavesår. Der er ikke en sikker sammenhæng mellem, hvor omfattende sårdannelsen er, og hvor tydelige symptomer hesten viser.

En hest med relativt omfattende forandringer kan derfor have få synlige tegn, mens en anden hest kan reagere tydeligt på mindre forandringer. Det betyder også, at en hest, der ser glad og frisk ud, ikke nødvendigvis er fri for mavesår.

Hvordan finder man ud af det?

Den eneste sikre måde at diagnosticere mavesår hos hesten på er ved en gastroskopi. Her føres et langt endoskop ned gennem spiserøret, så dyrlægen kan se slimhinden i mavesækken. På den måde kan man både se, om der er sår, og hvor de sidder. Forandringerne kan desuden gradueres efter deres omfang.

Det er vigtigt, fordi de forskellige former for mavesygdom ikke nødvendigvis skal håndteres på samme måde.
Hvis en hest har symptomer, der giver mistanke om mavesår, bør man derfor tale med sin dyrlæge frem for selv at forsøge at stille diagnosen ud fra symptomerne.

Hvad kan du selv gøre?

Selvom man ikke kan forhindre alle tilfælde af mavesår, er der meget, man kan gøre for at skabe et mere mavevenligt management for hesten.

Sørg for grovfoder det meste af tiden

Hesten bør have adgang til grovfoder over store dele af døgnet, så perioderne uden noget at tygge på begrænses mest muligt.
Som tommelfingerregel anbefales det at undgå længere perioder uden adgang til grovfoder. Aktuelle ernæringsanbefalinger peger på fri adgang til grovfoder, eller som minimum at hesten ikke går mere end omkring fire timer uden adgang til det.

Del kraftfoderet op

Hvis hesten har brug for kraftfoder, er flere mindre måltider bedre end få store portioner. Store mængder kraftfoder – særligt foder med et højt indhold af stivelse og sukker – kan øge risikoen for mavesår.

Tænk over træningen

Intensiv træning er en kendt risikofaktor for især den type mavesår, der rammer den øvre del af mavesækken. Det betyder ikke, at hesten ikke må trænes, men træningsmængde, fodring og pauser bør ses som en samlet del af hestens management.

Begræns unødvendig stress

Transport, skift af opstaldning, isolation fra andre heste og andre stressende situationer kan også spille en rolle. Det er endnu en grund til at tænke på hestens samlede hverdag frem for kun at fokusere på foderet.

Hvad med lucerne?

Lucerne, også kaldet alfaalfa, nævnes ofte i forbindelse med forebyggelse af mavesår. Det har et relativt højt indhold af blandt andet protein og calcium, og kan derfor have en dæmpende effekt på mavesyren. Det kan være en del af en mavevenlig fodringsstrategi, men det er ikke en magisk løsning og kan ikke stå alene som forebyggelse eller behandling af mavesår.

Hvad hvis hesten har mavesår?

Hvis en hest har konstaterede mavesår, skal behandlingen tilpasses den enkelte hest og typen af mavesygdom. Syrehæmmende medicin som omeprazol er en central del af behandlingen af mavesår hos heste, men behandlingen bør ske i samarbejde med dyrlægen. Samtidig er det vigtigt at se på de forhold, der kan have bidraget til udviklingen af mavesårene, hvis man vil mindske risikoen for, at de kommer igen.
For behandling er medicinen altså kun én del af ligningen. Fodring, træning, opstaldning, stressniveau og evt. anden sygdom/smerter kan også være relevante at se på.

Mavesår er ikke kun et ridehesteproblem

Mavesår forbindes ofte med konkurrenceheste, men problemet er ikke begrænset til heste i topsport. Forekomsten varierer meget mellem forskellige grupper af heste, og risikoen påvirkes blandt andet af træningsintensitet, fodring og management. Mavesår er derfor også relevant at have i baghovedet hos den almindelige ridehest eller endda hos heste, der ikke laver noget.

Det vigtigste er måske netop ikke at gå rundt og lede efter mavesår hos sin hest, men at være opmærksom på hestens samlede trivsel. En hest, der pludselig ændrer adfærd, appetit, præstation eller måde at reagere på, fortæller os, at noget kan være anderledes. Det kan være mavesår, men det kan også være noget helt andet.

Lyt til ændringen, og lad dyrlægen hjælpe med at finde årsagen.

Kilder
Evidensia. 2021. Mavesår hos hest (Equine Gastric Ulcer Syndrome).
Sykes et al. 2015. European College of Equine Internal Medicine Consensus Statement—Equine Gastric Ulcer Syndrome in Adult Horses. Journal of Veterinary Internal Medicine 29, 1288–1299.
Vokes, J., Lovett, A. & Sykes, B. 2023. Equine Gastric Ulcer Syndrome: An Update on Current Knowledge. Animals 13, 1261.
Sykes, B. W. & Jokisalo, J. 2015. Rethinking Equine Gastric Ulcer Syndrome: Part 2 – Equine Squamous Gastric Ulcer Syndrome (ESGUS). Equine Veterinary Education 27, 264–272.