Foto: Pixabay

Kolik er noget af det, hesteejere frygter mest. Nogle tilfælde går over med forholdsvis enkel behandling, mens andre udvikler sig til livstruende tilstande, hvor en operation er nødvendig. I værste fald kan hesten ikke reddes.

Men hvorfor får nogle heste kolik igen og igen, mens andre tilsyneladende går gennem livet uden større problemer? Og er der noget ved den måde, vi holder og bruger vores heste på, som kan øge risikoen?

Forskningen peger på, at både hestens individuelle forhold og dens management kan spille en rolle. Der er blandt andet fundet sammenhænge mellem kolik og ændringer i fodring, opstaldning og motion. Tidligere kolikepisoder er også en relevant risikofaktor.

Det betyder dog ikke, at én bestemt faktor alene kan forklare, hvorfor en hest udvikler kolik. Sygdommen dækker over flere forskellige tilstande, og risikofaktorerne er ikke nødvendigvis de samme for dem alle.

Kolik er ikke én bestemt sygdom

Kolik er en fællesbetegnelse for smerter fra bughulen, som hos heste ofte har forbindelse til mave-tarmkanalen. Der kan være tale om alt fra forbigående mave-tarmproblemer til alvorlige tilstande, hvor tarmen bliver blokeret, forskydes eller drejer rundt om sig selv. Det er derfor vigtigt at skelne mellem kolik som et symptom og den underliggende årsag.

En forstoppelse, hvor tarminholdet ikke passerer normalt, er eksempelvis ikke det samme som tarmslyng, hvor tarmen drejer rundt, så blodforsyningen kan blive påvirket. De forskellige tilstande kan kræve vidt forskellig behandling og have meget forskellige prognoser.

Når forskere undersøger risikofaktorer for kolik, er det derfor afgørende at se på, hvilken type kolik der er tale om. En faktor, der er forbundet med én bestemt tarmlidelse, er ikke nødvendigvis lige så relevant for andre former for kolik.

Nogle heste kan være mere disponerede

Hestens alder, køn, størrelse og tidligere sygehistorie kan have betydning for risikoen for bestemte former for kolik.
En systematisk gennemgang af forskningen i kolik hos voksne heste fra 2019 identificerede en række risikofaktorer, som vedrørte både hesten selv, dens management og dens omgivelser.

Tidligere kolikepisoder var blandt de forhold, der blev identificeret i forskningen. Det er med andre ord relevant at være særligt opmærksom på heste, der allerede har haft kolik, selvom en tidligere episode ikke betyder, at hesten nødvendigvis vil få det igen.

Også alder, race og andre individuelle forhold er blevet undersøgt. Der er imidlertid ikke én enkelt profil, som beskriver alle heste med øget risiko for kolik. Betydningen af de enkelte faktorer varierer mellem forskellige typer kolik og de populationer, der er undersøgt.

Det er samtidig vigtigt at skelne mellem, at en faktor er forbundet med øget risiko, og at den direkte forårsager sygdommen.

Ændringer i hverdagen kan spille ind

En af de tydeligste konklusioner i forskningen er, at ændringer i hestens management fortjener opmærksomhed.

I en systematisk gennemgang fra 2019 undersøgte forskerne blandt andet fodring, motion, foldadgang, vandforsyning og opstaldning. Af 410 identificerede publikationer opfyldte 14 kriterierne for den egentlige systematiske analyse af managementrelaterede ændringer.

De mest gennemgående fund handlede om ændringer i foder og nylige ændringer i opstaldning. Forskerne understregede samtidig, at studierne varierede i metode og kvalitet, og at der stadig er behov for bedre forskning på området.

Det tyder på, at det ikke kun er vigtigt, hvordan hesten lever til daglig, men også hvordan dens hverdag ændrer sig.

Foder og grovfoder

Ændringer i fodringen er blandt de risikofaktorer, der går igen i flere studier. Det gælder blandt andet ændringer i typen eller mængden af grovfoder og kraftfoder. Når hestens foderplan ændres, kan det derfor være relevant at være opmærksom på, hvordan ændringen gennemføres.

Det betyder ikke, at et bestemt fodermiddel i sig selv er farligt for alle heste. Foderets betydning afhænger blandt andet af den konkrete situation, mængden og typen af kolik, der undersøges.

Det centrale budskab er, at pludselige ændringer i hestens sædvanlige fodring er værd at undgå om muligt.

Opstaldning og foldtid

Flere studier har fundet sammenhænge mellem øget risiko for kolik og ændringer i opstaldning eller flere timer på stald.

I et britisk studie fra 2013 undersøgte forskere 69 heste med tarmslyng i tyktarmen og sammenlignede dem med 204 kontrolheste. Her var en stigning i antallet af timer på stald i de foregående 14 dage forbundet med øget risiko for netop denne type tarmslyng.

Resultatet er interessant, fordi det peger på, at ændringer i hestens dagligdag kan være relevante, også når der er tale om en alvorlig tarmlidelse.

Studiet viser dog ikke, at opstaldning alene forårsager tarmslyng. Ændringer i opstaldning kan samtidig betyde ændringer i motion, fodring, vandindtag og rutiner, og disse forhold kan være vanskelige at adskille fra hinanden. Det er derfor ikke muligt at konkludere, at alle heste, der står meget på stald, har høj risiko, eller at heste med meget foldtid er beskyttet mod kolik.

Motion og ændrede rutiner

Hestens sædvanlige aktivitetsniveau kan også være relevant. Et britisk studie fra 2002 undersøgte risikofaktorer for simpel tyktarmsobstruktion og udspilingskolik. Forskerne fandt blandt andet sammenhænge med flere timer på stald, en nylig ændring i det regelmæssige motionsprogram og transport indenfor det foregående døgn.

Det er særligt interessant i forhold til heste, der rejser til stævner eller skifter mellem træning, konkurrencer og hvileperioder, men også her skal resultaterne fortolkes med forsigtighed. Studiet undersøgte bestemte former for kolik, og det kan ikke bruges til at fastslå, at konkurrenceheste generelt har større risiko end andre heste.

Hvad med transport og stress hos sportsheste?

For en sportshest kan en stævneweekend indebære flere ændringer på én gang. Hesten transporteres måske langt, opholder sig i uvante omgivelser, får en anden døgnrytme og kan have anderledes adgang til foder, vand og bevægelse end derhjemme. Det gør det relevant at undersøge, om sportshestens samlede management kan bidrage til risikoen for kolik.

Transport var forbundet med øget risiko for bestemte former for kolik i det britiske studie fra 2002. Det giver et forskningsbaseret grundlag for at tage transport alvorligt som en mulig risikofaktor.

Derimod er det sværere at fastslå, hvor stor en selvstændig rolle stress spiller. Stress kan være en del af hestens samlede belastning, men de nævnte studier dokumenterer ikke, at stress ifm. stævner i sig selv forklarer forekomsten af kolik hos sportsheste.

Det er også værd at huske, at sportsheste ikke er én ensartet gruppe. Der kan være store forskelle i deres daglige foldtid, fodring, træningsmængde, transport og opstaldningsforhold.

Vi kan derfor ikke ud fra de eksisterende studier konkludere, at sportsheste generelt er mere udsatte for kolik. Det kræver undersøgelser, hvor forekomsten af kolik sammenlignes mellem relevante grupper af heste, og hvor der tages højde for forskelle i management og andre risikofaktorer.

Kan et mere naturligt hesteliv forebygge kolik?

Heste er udviklet til at bevæge sig over store områder og indtage små mængder grovfoder i de fleste af døgnets timer. Social kontakt, bevægelse og adgang til grovfoder er derfor vigtige dele af hestens dagligdag.

Det er nærliggende at spørge, om heste, der lever med meget foldtid, social kontakt og adgang til grovfoder, har en lavere risiko for kolik end heste, der står mange timer i boksen.

Nogle epidemiologiske studier har fundet sammenhænge mellem foldadgang og lavere risiko for bestemte former for kolik. Andre har peget på, at øget opstaldning eller ændringer i opstaldningsforhold kan være forbundet med øget risiko.

Det understøtter, at hestens levevilkår er relevante at undersøge, men forskningen giver ikke grundlag for at betragte et mere naturligt hestehold som en garanti mod kolik.

Heste på fold kan også få kolik, og ændringer i græsning, grovfoder eller rutiner kan være relevante risikofaktorer. Det afgørende er derfor ikke alene, om hesten går ude eller står inde, men også hvordan dens samlede management er tilrettelagt, og hvor stabilt det er.

Hvad kan hesteejeren selv gøre?

Forskningen giver ikke en garanti for, at kolik kan forebygges, men den peger på flere områder, hvor det er fornuftigt at være opmærksom.

  • Undgå pludselige foderskift. Ændringer i både grovfoder og kraftfoder bør gennemføres gradvist, når det er muligt.
  • Sørg for adgang til rent vand. Vær særligt opmærksom på hestens vandindtag ved transport og ændrede rutiner.
  • Giv mulighed for bevægelse og foldtid. Tilrettelæg hestens hverdag, så den får passende mulighed for bevægelse og adgang til grovfoder.
  • Undgå unødvendigt store ændringer i rutinerne. Hvis opstaldning, motion eller fodring skal ændres, er det relevant at overveje, om ændringen kan gennemføres gradvist.
  • Vær ekstra opmærksom på heste med tidligere kolik. Tidligere episoder er en relevant risikofaktor, og det kan være hensigtsmæssigt at drøfte forebyggelse med dyrlægen.
  • Hold øje med hesten efter transport. Vær opmærksom på ændret adfærd, appetit, gødningsproduktion og andre tegn på, at hesten ikke er tilpas.
Hvis en hest viser tegn på kolik, bør man kontakte dyrlægen. Kolik kan udvikle sig hurtigt, og det er ikke muligt at vurdere alvoren sikkert ud fra symptomerne alene.

Vi ved noget – men ikke alt

Forskningen viser, at kolik ikke kun handler om tilfældigheder. Hestens individuelle forhold, tidligere sygdom og management kan alle være relevante, og ændringer i fodring og opstaldning går igen i flere undersøgelser.

Til gengæld mangler vi stadig viden om, hvordan risikofaktorerne spiller sammen, og hvor stor betydning de enkelte forhold har for forskellige typer kolik.

Vi ved heller ikke ud fra den eksisterende forskning, om sportsheste generelt får kolik oftere end andre heste. Det kræver mere direkte sammenligninger mellem hestegrupper med forskellige arbejds- og managementforhold.

Indtil da er det mest veldokumenterede udgangspunkt at holde øje med hestens individuelle risikofaktorer, sikre en stabil hverdag og være opmærksom på ændringer i fodring, opstaldning, motion og transport.

Kolik kan ikke altid forebygges, men en bedre forståelse af hestens risikofaktorer kan hjælpe os med at træffe mere velovervejede valg i den daglige pasning.

Kilder
Curtis et al. 2019. Risk Factors for Acute Abdominal Pain (Colic) in the Adult Horse: A Scoping Review of Risk Factors, and a Systematic Review of the Effect of Management-Related Changes. PLOS ONE, 14(7), e0219307.
Hillyer et el. 2002. Case Control Study to Identify Risk Factors for Simple Colonic Obstruction and Distension Colic in Horses. Equine Veterinary Journal, 34(5), 455–463.
Suthers et al. 2013. Risk Factors for Large Colon Volvulus in the UK. Equine Veterinary Journal, 45(5), 558–563.
World Horse Welfare. Colic in Horses.