Slikken og tyggebevægelser hos heste har længe været genstand for forskellige fortolkninger. Nogle mener det er et tegn på, at hesten har forstået en øvelse, andre som et tegn på underkastelse eller afslapning, men virkeligheden er mere nuanceret.
For selvom forskere har observeret, at heste kan begynde at tygge og slikke efter situationer, hvor de har været spændte eller ophidsede, ved vi ikke præcist, hvad adfærden betyder for hesten.
Når hesten pludselig begynder at tygge
Det er især den ikke-foderrelaterede tygge- og slikkeadfærd, der er interessant.
Et studie af fritgående heste viste, at hestene oftere udviste denne adfærd efter situationer, der havde gjort dem mere aktive eller spændte. Det kunne for eksempel være efter social kontakt eller andre begivenheder, som ændrede hestenes ophidselsesniveau.
Det interessante var altså ikke, at hestene tyggede – men hvornår de gjorde det. Adfærden så ud til at optræde i overgangen efter den spændende situation, men studiet kan ikke fortælle os, om tyggebevægelserne er et tegn på, at hesten allerede er faldet til ro, om de hjælper hesten med at regulere sin tilstand, eller om der er en helt anden forklaring.
Er det et calming signal?
Man hører ofte, at slikken og tyggen er et såkaldt calming signal. Begrebet bruges om adfærd, som kan være med til at dæmpe spænding eller konflikter. Det er dog værd at være forsigtig med at bruge begrebet som en direkte oversættelse af hestens adfærd.
At en hest tygger, betyder ikke nødvendigvis: "Jeg er rolig nu", og det betyder heller ikke nødvendigvis: "Jeg har forstået, hvad du vil have mig til".
Vi kan se, at adfærden optræder i bestemte situationer, men vi kan ikke uden videre vide, hvilken funktion den har for hesten.
Hesten kan tygge, når den slipper spændingen
Mange ryttere oplever, at hesten begynder at tygge efter en øvelse, hvor den har været koncentreret eller spændt. Det kan være en del af det samlede billede, når hesten går fra en mere aktiv til en roligere tilstand.
Hvis tyggebevægelserne samtidig følges af andre ændringer – for eksempel at hesten sænker hoved og hals, bliver mindre spændt i kroppen eller får en roligere vejrtrækning – kan det være et tegn på, at hestens tilstand er ved at ændre sig.
Men det er kombinationen af adfærd og situation, der er interessant. Ikke tyggebevægelserne alene.
Og hvad med at slikke?
Slikken kan optræde sammen med tyggebevægelser og er også blevet observeret i forbindelse med ændringer i hestens "arousal", men også her er der god grund til ikke at sætte et lighedstegn mellem adfærd og følelse.
En hest kan naturligvis også slikke sig om munden af helt andre årsager – for eksempel i forbindelse med foder eller noget, den har i munden. Derfor giver det ikke så meget mening at forsøge at "oversætte" slikken med én bestemt sætning.
Se på hele hesten
Det er måske den vigtigste pointe, hvis du gerne vil blive bedre til at forstå din hest. I stedet for at tænke: "Den tygger – ergo er den afslappet", så kig på, hvad der ellers sker.
- Hvordan er hestens muskelspænding?
- Er hoved og hals sænket?
- Hvordan bevæger den sig?
- Hvordan ser øjne og ører ud?
- Er vejrtrækningen ændret?
- Hvad skete der lige inden?
Et enkelt adfærdssignal fortæller sjældent hele historien, men flere ændringer, der optræder samtidig, kan give et langt bedre billede af hestens tilstand.
Måske kommer der et gab bagefter
Hvis du har læst vores artikel om, hvorfor heste gaber, har du måske også lagt mærke til, at tyggebevægelser nogle gange bliver efterfulgt af et stort gab.
Det er endnu et eksempel på en adfærd, som ofte får en meget bestemt forklaring, men også gab kan forekomme i forskellige sammenhænge, og vi kan ikke nødvendigvis konkludere, at hesten gaber, fordi den er afslappet.
Det gør det faktisk ekstra interessant at se på de små ændringer i hestens adfærd som dele af et større billede frem for som faste signaler med én bestemt betydning.
Kort fortalt
Heste kan slikke og lave tyggebevægelser i forbindelse med situationer, hvor deres spændings- eller aktivitetsniveau ændrer sig. Det kan være en del af overgangen fra en mere aktiv tilstand til en roligere tilstand, men forskningen giver os ikke grundlag for at sige, at tyggen eller slikken altid betyder én bestemt ting.
Så næste gang din hest begynder at gumle efter en øvelse, er det måske mere interessant at spørge "Hvad skete der lige inden – og hvad fortæller resten af hesten mig?" end at forsøge at oversætte tyggebevægelsen alene.
Kilder
Birt et al. 2015. The Influence of a Soft Touch Therapy Flowtrition on Heart Rate, Surface Temperature, and Behavior in Horses. Journal of Equine Veterinary Science 35(8), 636–644.
Hartmann, E., Christensen, J. W. & McGreevy, P. D. 2008. Preliminary Investigations into the Ethological Relevance of Round-pen (Round-Yard) Training of Horses. Journal of Applied Animal Welfare Science 11(3), 285–298.
Kydd, E., Padalino, B., Henshall, C. & McGreevy, P. 2017. An Analysis of Equine Round Pen Training Videos Posted Online: Differences between Amateur and Professional Trainers. PLOS ONE 12(9).
Lie, M. & Newberry, R. C. 2020. Licking and Chewing Behaviour in Horses. Equine Behaviourist.
Warren-Smith et al. 2007. Behavioral and Physiological Responses of Horses (Equus Caballus) to Head Lowering. Journal of Veterinary Behavior 3(2), 52–59.
