Foto: Privat

For os kan en tur med hestetraileren føles som en praktisk del af hverdagen, men for hesten er transport en fysisk og mental belastning. Den skal holde balancen, tilpasse sig bevægelserne og samtidig håndtere et miljø, der er helt anderledes end det, den normalt færdes i.

Kroppen arbejder hele tiden

Når traileren sætter i gang, bremser eller drejer, skal hesten hele tiden justere sin balance. Den kan ikke bare stå afslappet og lade sig transportere som en passager i en bil. Musklerne i ben, ryg og kropsstamme arbejder konstant for at holde kroppen stabil. Hesten flytter vægten fra det ene ben til det andet og foretager mange små korrigeringer, som vi måske ikke tænker over.

Jo mere ujævn eller dynamisk kørslen er, desto mere skal hesten arbejde for at holde balancen. Det betyder også, at transport kan være fysisk krævende – selvom hesten ikke bevæger sig fremad på samme måde som under træning.

Stress påvirker kroppen

Transport handler dog ikke kun om muskler og balance. For hesten kan hele situationen også være mentalt krævende. Allerede når den skal læsses, skal den håndtere en situation, som kan være uvant eller uforudsigelig. Når traileren derefter begynder at bevæge sig, kommer nye sanseindtryk og bevægelser oveni.

Kroppen reagerer på denne belastning ved blandt andet at aktivere stresssystemet. Puls og vejrtrækning kan stige, og kroppen frigiver blandt andet stresshormoner som adrenalin og kortisol. Det er en normal fysiologisk reaktion, som hjælper hesten med at håndtere en udfordrende situation.

Hvor kraftig reaktionen er, afhænger blandt andet af hestens erfaringer og hvor vant den er til at blive transporteret. Forskning viser, at stressreaktionen kan være mindre, når hesten gentagne gange udsættes for transport, hvilket tyder på, at den kan vænne sig til situationen. En nyere reviewartikel peger på systematisk træning i læsning og transport samt habituering som centrale måder at mindske udfordringer med transport på.

Det betyder dog ikke, at en hest, der står stille og ser rolig ud, nødvendigvis er upåvirket. Derfor er det vigtigt at se på hele situationen – fra læsning og kørsel til aflæsning og tiden bagefter. En hest, der er meget påvirket af transport, kan bruge betydelige ressourcer på både at holde balancen og håndtere stress samtidig.

Den kan ikke spise som normalt

Heste er udviklet til at spise mange små måltider fordelt over store dele af døgnet. Derfor er grovfoder også en vigtig del af transporten, og ved almindelig transport bør hesten som udgangspunkt have adgang til egnet grovfoder.

Adgang til foder er imidlertid ikke det samme som, at hesten faktisk får spist. Når traileren bevæger sig, skal hesten bruge kroppen til at holde balancen. Det kan gøre det vanskeligere at spise, og nogle heste ændrer eller stopper helt deres ædeadfærd under transport. Stress kan også påvirke appetitten.

På længere ture er det derfor ikke kun relevant, om der er grovfoder til rådighed, men også om hesten rent faktisk får spist og drukket undervejs og i forbindelse med pauser.

Varme og luft betyder noget

En hest producerer varme, når den arbejder for at holde balancen – også selvom den "står stille". Samtidig kan en lukket trailer hurtigt blive varm, især hvis der er flere heste ombord, eller vejret er varmt. God ventilation er derfor vigtig for at holde temperatur og luftkvalitet på et passende niveau. Men ventilation skal selvfølgelig balanceres med hensynet til træk, støv og forholdene omkring transporten.

Efter turen er hesten ikke nødvendigvis frisk

Det er let at tænke, at hesten bare har stået stille under transporten, men kroppen kan være blevet belastet undervejs. En lang eller krævende transport kan derfor være værd at betragte som en del af dagens samlede belastning – på samme måde som træning, konkurrence eller anden aktivitet.

Det betyder ikke, at hesten nødvendigvis har brug for en hel fridag efter hver køretur, men det kan være relevant at tage transportens længde, kørselsforhold og hestens reaktion med i vurderingen af, hvor meget den skal lave bagefter.

Det kan du gøre

Du kan ikke fjerne al belastning ved transport, men du kan gøre meget for at hjælpe hesten:
  • Kør roligt og undgå unødvendige hårde opbremsninger og accelerationer.
  • Sørg for god ventilation og passende temperatur.
  • Sørg for adgang til egnet grovfoder under transporten.
  • Giv hesten mulighed for at drikke, afhængig af transportens længde
  • Planlæg passende pauser på længere ture.
  • Regn transporten med, når du vurderer, hvad hesten skal lave derudover.
  • Træn hesten gradvist i at blive læsset og transporteret, hvis den er utryg ved det.
Transport er altså ikke bare et spørgsmål om at få hesten fra A til B. For hesten er det en samlet oplevelse, der påvirker den både fysisk og mentalt. Den skal håndtere nye indtryk, holde balancen og tilpasse sig bevægelserne, samtidig med at vi skal sørge for passende luft, temperatur, mulighed for at spise og drikke. Jo bedre vi forstår, hvad transport kræver af hesten, desto bedre kan vi tilrettelægge turen på dens præmisser.

Kilder
EFSA Panel on Animal Health and Welfare. 2022. Welfare of Equidae During Transport. EFSA Journal 20(9):7444.
Schmidt, A. et al. 2010. Cortisol Release, Heart Rate, and Heart Rate Variability in Transport-Naive Horses During Repeated Road Transport. Domestic Animal Endocrinology 39(3):205–213.
Shanahan, S. 2003. Trailer Loading Stress in Horses: Behavioral and Physiological Effects of Nonaversive Training (TTEAM). Journal of Applied Animal Welfare Science 6(4):263–274.
York, A., Matusiewicz, J. & Padalino, B. 2017. How to Minimise the Incidence of Transport-Related Problem Behaviours in Horses: A Review. Journal of Equine Science 28(3):67–75.