Der er ikke meget, der slår følelsen af at stå op om morgenen og glæde sig til dagen. Det er sådan, Liv Marie Stignæs har det.
"Det bedste er, når der ikke er nogen, og det bare er mig og hestene", fortæller hun om den ro, hun finder i hverdagen på Stald Lynggaard ved Thisted.
De sidste par år har Liv gjort sig bemærket i dressursporten og markerede sig senest i september, hvor hun med 90,857% vandt DRF's championatskvalifikation for 5-års heste på Vilhelmsborg med Svalegaard's Dicte e. De l'Or/De Noir (opdr. Stutteri Svalegaard). Til årets finaler ved World Cup Herning er hun kvalificeret med hele tre heste.
Heste har altid været en del af livet
Liv er vokset op med en far, der med interesse i Monty Roberts' arbejde havde et helt særligt tag på heste. Med sig har hun således fået en tilgang til ridning, hvor det først og fremmest handlede om at være sammen med hestene og lære dem at kende.
Det kunne være ridning uden sadel, ture i skoven eller jordarbejde med hestene. Gennemgående var det, at træningen blev leget ind i dem. Det handlede om at kunne læse hestene og kommunikere med dem – også i de helt små detaljer.
Liv begyndte at ride som 6-årig og ville egentlig have været berider, men hendes forældre mente, at hun skulle have heste for hyggens skyld. Ikke nødvendigvis for at gøre dem til en levevej.
Hun tog således en lang uddannelse og arbejdede i omkring ti år på samme skole, blandt andet med børn med autisme og ADHD. Hestene var stadig en del af hendes liv, men i perioder fyldte uddannelse, arbejde og familieliv mere.
Efterhånden voksede hestene dog igen i hendes hverdag. Hun sagde sit job op – først med en overgangsperiode, hvor hun var på orlov af et par omgange – og fik samtidig flere heste. Pludselig var det blevet tydeligt, at hun havde fundet det, hun gerne ville bruge sin tid på.
Småt og godt
Stald Lynggaard er ikke bare blevet til ved et tilfælde. Liv og hendes mand Anders Præstegaard Stignæs boede tidligere i parcelhus inde i Thisted, men begyndte at lede efter en ejendom på landet, hvor de kunne skabe deres eget sted med plads til hestene.
Det fandt de lidt udenfor byen, og siden har de sammen bygget stedet op med blandt andet stald, ridehal og folde. I dag er Stald Lynggaard hjem for ti heste, og det er omtrent der, Liv gerne vil blive.
Hun har ikke ambitioner om at gøre stedet stort. Tværtimod er det vigtigt for hende, at der er tid til den enkelte hest, og at hun selv kan have fingeren på pulsen. De har en ung pige ansat til at hjælpe lidt i hverdagen, men ellers gør de alting selv.
"Jeg vil gerne have, at det er småt og godt. Det skal bare være vores sted", fortæller hun.
Stedet rummer dog også et par enkelte opstaldere. Den ene er en ponyrytter, som Liv underviser og hjælper, mens hendes veninde, dyrlæge Marie Søgaard, også har sin hest stående.
For Liv handler det ikke om hurtigt at tage en hest ind, ride den op og sende den videre. Hun vælger heste, fordi hun kan lide dem og tror på dem, og det er vigtigt for hende at give dem den tid, det tager at udvikle sig. Det er også en del af tankegangen i hendes samarbejde med Morten Skov fra Stutteri Unik, hvor fokus er på at udvikle hestene over tid frem for at forcere deres uddannelse.
Hun drømmer om at skabe sunde, glade og hele rideheste, som kan udvikle sig og måske nå langt i sporten, men resultaterne må ikke komme på bekostning af den måde, hestene bliver udviklet på. Det vigtigste er, at hun kan stå inde for vejen derhen.
"Selvfølgelig kunne det være fedt at ride UVM, men det handler ikke så meget om, hvad man opnår. Mere om måden, man gør det på. Man skal kunne stå inde for det", forklarer Liv.
Hestene er ikke bare et arbejde
Selvom hestene i dag er Livs arbejde og hverdag, er det tydeligt, at de ikke bare er en del af en forretning. Hun taler om dem som individer, hun kender og holder af, og hun har svært ved at se dem som varer, der blot skal videre til den næste. Derfor er det også svært, når en hest forlader Stald Lynggaard.
"Det er ikke "bare" heste for mig. De betyder utrolig meget", fortæller Liv.
Netop relationen er en vigtig del af hendes måde at arbejde på. Hun vil kende hestene, forstå dem og finde ud af, hvad der fungerer for den enkelte. Det betyder også, at ikke alle heste nødvendigvis skal det samme.
Hvis en hest ikke trives med en bestemt retning, eller hvis Liv vurderer, at den ikke skal videre på næste niveau, skal der være plads til at ændre kurs. Hestenes ve og vel kommer først, og de skal ikke presses til noget, de ikke egner sig til.
Et familieliv med hestene
Stald Lynggaard er samtidig en del af en familiehverdag. Sammen har Liv og Anders to drenge på hhv. syv og 11 år. Anders arbejder med sine autoværksteder, men er også engageret i hestene og hjælper blandt andet med morgenfodringen.
"Anders bliver mere og mere engageret og interesseret i hestene. De er også hans, og vi har det her sted sammen. Selvom han ikke er hestemand, er han virkelig god til både dem og mig, også når vi f.eks. er til stævne, hvor det jo er ham, der er med. Jeg er meget stolt af ham", fortæller Liv.
Om morgenen skal børnene gøres klar og i skole, før Liv går i gang med dagens træning af hestene. Senere på dagen er der også plads til familiens øvrige liv. Drengene går til sport, familien cykler og løber ture, og hestene skal ikke fylde alt.
For Liv er det vigtigt, at livet omkring hestene også fungerer. Det betyder dog ikke, at hun holder klassiske arbejdsdage. Hun rider hver dag, men fordeler hestenes fridage efter deres behov. Nogle dage er lange, andre korte, og nogle gange består arbejdet med en hest mest af en skridttur, lidt hygge eller en tur på folden, ligesom hun også rider i weekenderne.
En hverdag, hun ikke vil bytte
På en almindelig dag rider Liv typisk frem til omkring klokken 14. Om eftermiddagen er der ro omkring hestene, før familielivet igen tager over. Den struktur passer hende godt. Hun fortæller, at hun aldrig har følt sig så balanceret og haft så meget overskud, som efter hun blev fuldtidsrytter.
"Jeg lever virkelig det bedste liv, jeg overhovedet kan, og jeg føler mig meget privilegeret og heldig ved det".
Det er måske netop det, der kendetegner Livs tilgang til hestene: Hun har ikke forsøgt at bygge det største sted eller skabe den hurtigste vej til resultaterne.
Hun har bygget en hverdag, hun selv har lyst til at stå op til, og på Stald Lynggaard skal der først og fremmest være plads til det, der er kernen i det hele: Glæden ved hestene.
Læs med, når vi i næste uge dykker ned i Livs træningsfilosofi, hestene i stalden og meget mere.
