En hest med imponerende bevægelser, stor kapacitet eller exceptionel springteknik kan hurtigt vække opsigt. Det er egenskaber, der kan være med til at skabe fremtidens internationale topheste, og som derfor spiller en vigtig rolle i moderne sportshesteavl. Men en hest er mere end sine sportslige evner.
Den skal også kunne håndteres, lære af sin rytter og fungere i den hverdag, den er en del af, og netop her opstår et interessant dilemma: Hvad sker der, hvis vi i jagten på de bedste sportslige egenskaber kommer til at nedprioritere andre kvaliteter, som er afgørende for, at hesten fungerer som ridehest?
Det er et spørgsmål, der fortjener opmærksomhed – ikke mindst fordi en hest med stort sportsligt potentiale ikke nødvendigvis er den bedste hest for den almindelige rytter.
Når bevægelserne fylder mere end helheden
Gennem mange år har der været stor interesse for at udvikle sportshestenes bevægelser og præstationsevner. I dressuren er rummelige, elastiske gangarter, balance og bæring eftertragtede egenskaber. I springningen er det blandt andet kapacitet, teknik, forsigtighed og mod, der har betydning.Det giver god mening, at avlen forsøger at forbedre de egenskaber, der kan gøre hestene bedre til deres sportslige opgaver, men det er værd at overveje, hvordan de forskellige egenskaber vægtes, når fremtidens avlsdyr udvælges.
For en imponerende trav eller en kraftfuld galop fortæller ikke i sig selv, hvordan hesten vil være at ride, og en ung hests præstation ved en kåring eller unghestetest siger ikke nødvendigvis alt om, hvordan den vil fungere på lang sigt.
Det betyder ikke, at store gangarter eller stor kapacitet er et problem i sig selv. Udfordringen opstår, hvis de synlige sportslige kvaliteter får større opmærksomhed end de egenskaber, som først for alvor viser deres værdi i samspillet mellem hest og rytter.
For hvad hjælper det, at hesten har potentiale til international sport, hvis den er så vanskelig at ride eller håndtere, at kun ganske få ryttere kan få det bedste frem i den?
En følsom hest er ikke nødvendigvis en vanskelig hest
Temperament og ridelighed er komplekse egenskaber. En sportshest må gerne være energisk, reaktionsvillig og følsom over for rytterens signaler. Det kan være værdifulde kvaliteter, når den skal præstere på højt niveau.Der er imidlertid forskel på en følsom hest, der reagerer hensigtsmæssigt på små signaler, og en hest, hvis reaktioner gør den vanskelig eller utryg at håndtere.
For den almindelige amatørrytter kan det eksempelvis være afgørende, at hesten kan rides uden konstant at være på kanten af sin formåen, og at den er til at håndtere i stalden, på folden og under transport. En hest behøver ikke være egnet til alle ryttere, men dens temperament og reaktionsmønster har stor betydning for, hvem den kan fungere sammen med.
Hvis hesten bliver for stor en mundfuld for sin ejer, kan det få konsekvenser. Den kan blive solgt videre, få skiftende ryttere eller ende i en situation, hvor dens sportslige talent aldrig bliver udnyttet.
Det er ikke nødvendigvis et resultat af dens gener alene. Smerter, træning, erfaringer, miljø og kombinationen af hest og rytter spiller også ind, men det gør ikke spørgsmålet mindre relevant: Kan vi blive bedre til at avle heste, hvor sportslige egenskaber og ridelighed går hånd i hånd?
Kan man avle efter temperament?
Ja, adfærd og temperament har en genetisk komponent, men det er ikke så enkelt som at vælge en hingst med et roligt temperament og dermed være sikker på et nemt føl.En oversigtsartikel om hestes adfærd og genetik fra 2020 beskriver, hvordan adfærdsmæssige egenskaber kan have betydning for både præstation, håndtering, sikkerhed og hestevelfærd. Samtidig er adfærd påvirket af flere faktorer, og de forskellige egenskaber er ikke nødvendigvis lige lette at måle eller forbedre gennem avl.
Et dansk studie af 323 3-årige varmblodsheste undersøgte arveligheden af reaktivitet under praktiske bedømmelser. Forskerne estimerede arveligheden til 0,17, men understregede, at det begrænsede antal heste gav usikkerhed, og at der var behov for yderligere forskning.
Resultatet tyder på, at der kan være genetiske forskelle i hestenes reaktivitet, men det er ikke dokumentation for, at sportsheste generelt er blevet mere reaktive gennem årene. Det viser heller ikke i sig selv, hvor lette hestene er at ride.
Det er en vigtig skelnen. Reaktivitet er ikke det samme som dårlig ridelighed, og et højt energiniveau er ikke automatisk lig med et vanskeligt temperament.
Alligevel peger forskningen på, at adfærd er relevant at undersøge i avlsarbejdet. Hvis vi ønsker heste, der både kan præstere og fungere godt sammen med mennesker, bør vi interessere os for, hvordan deres adfærd udvikler sig, og hvilke egenskaber der går igen hos forældredyr og afkom.
Ridelighed og sundhed er allerede en del af avlsmålet
Det er vigtigt at understrege, at ridelighed, sundhed og holdbarhed ikke er ukendte størrelser i dansk sportshesteavl. Dansk Varmblods avlsmål omfatter en række egenskaber ud over de rent sportslige. Forbundet anvender blandt andet lineær registrering til at beskrive hestenes eksteriør og vurdere, hvordan deres bygning passer til avlsmålet. Her er det heller ikke altid et spørgsmål om at få mest muligt af en bestemt egenskab. En hest kan eksempelvis blive for højtstillet, hvis det påvirker balance og holdbarhed negativt.Ridelighed indgår også i vurderingen af sportsheste. I et dansk studie af genetiske sammenhænge mellem unghesteresultater og senere dressurpræstationer indgik blandt andet kapacitet, gangarter og ridelighed i analyserne af, hvilke egenskaber der kunne bidrage til at forudsige fremtidige sportsresultater.
Det interessante er derfor ikke, om disse egenskaber overhovedet findes i avlsmålene. Det gør de. Spørgsmålet er snarere, hvordan de prioriteres i praksis, og om der er tilstrækkelig viden om, hvordan afkommet fungerer, når det bliver til en ridehest.
En egenskab kan være vigtig på papiret, men det er også relevant at undersøge, hvor meget den faktisk bidrager til udvælgelsen af fremtidens avlsdyr.
Holdbarhed skal vurderes over tid
En ung hest kan vise stor kapacitet ved en afprøvning, men dens langsigtede holdbarhed kan ikke aflæses direkte af præstationen på én dag. Holdbarhed påvirkes af blandt andet genetik, kropsbygning, træning, management, skader og den belastning, hesten udsættes for gennem livet. Derfor er det vanskeligt at vurdere en ung hests fremtidige karriere alene ud fra dens eksteriør og sportslige potentiale.Forskning viser dog, at der er muligheder for at arbejde mere systematisk med holdbarhed i avlen. Et dansk studie fra 2016 undersøgte konkurrencekarrierer hos 9.592 springheste og fandt, at antallet af aktive konkurrenceår havde en estimeret arvelighed på 0,11. Forskerne fandt også genetiske sammenhænge mellem flere egenskaber fra unghestespringning og senere holdbarhed.
Et svensk studie fra 2011 fandt tilsvarende, at antallet af år i konkurrence til en vis grad var arveligt hos svensk varmblod, og at flere præstationsmål havde positive genetiske sammenhænge med antallet af konkurrenceår.
Resultaterne peger på, at sportsligt talent og holdbarhed ikke nødvendigvis er modsætninger. Det er muligt at have gode sportslige egenskaber og samtidig have forudsætninger for en længere karriere, men antallet af konkurrenceår er ikke et perfekt mål for sundhed. En hest kan stoppe tidligt på grund af en skade, men også fordi den bliver solgt, skifter disciplin eller ikke når det ønskede niveau. Derfor kræver arbejdet med holdbarhed gode data og en forståelse af, hvorfor hestene stopper deres karriere.
Det understreger behovet for at se på hestenes udvikling over tid frem for udelukkende at vurdere deres potentiale som unge.
Hvem avler vi egentlig hesten til?
Der findes ikke én sportshest, der passer til alle. En hest, som skal konkurrere internationalt, kan have andre krav til energi, reaktionsvillighed og kapacitet end en hest, der primært skal bruges til skovture, undervisning eller almindelig dressur.Det er helt legitimt, at avlere har forskellige mål, men det er også værd at overveje, hvor stor en del af avlen der retter sig mod den absolutte elite, og hvor meget opmærksomhed der er på heste, som skal fungere godt for en bredere gruppe af ryttere.
For den almindelige rytter er en god ridehest ikke nødvendigvis den med de største bevægelser eller det største sportslige potentiale. Det kan i lige så høj grad være den hest, der er tilpas reaktionsvillig, samarbejdsorienteret og robust til, at rytter og hest kan udvikle sig sammen.
En hest, der er nem at håndtere og behagelig at ride, er ikke dermed mindre atletisk eller mindre værdifuld. Tværtimod kan ridelighed være en afgørende forudsætning for, at dens øvrige kvaliteter kommer til deres ret.
Det betyder ikke, at alle sportsheste skal være begyndervenlige. Men det er relevant at spørge, om avlen i tilstrækkelig grad tager højde for den praktiske virkelighed, som hestene skal fungere i efter kåringer, salg og unghesteafprøvninger.
En sportshest er mere end sit potentiale
Hesteavl vil altid indebære kompromiser. Ingen avler kan garantere, at et føl arver alle de ønskede egenskaber, og selv et gennemtænkt avlsvalg kan ikke fjerne risikoen for sygdom, skader eller adfærdsmæssige udfordringer, men vi kan vælge, hvilke egenskaber vi ønsker at prioritere, og hvordan vi vurderer, om avlen bevæger sig i den rigtige retning.Det kræver, at vi ikke alene interesserer os for de heste, der vinder, men også for dem, der fungerer godt gennem mange år. At vi undersøger, hvordan afkommet udvikler sig, og at vi bruger viden om sundhed, bygning, ridelighed, temperament og præstation i sammenhæng.
Det handler ikke om at vælge sportslige ambitioner fra, men om at se sportshesten som en helhed. For den næste tophest bør ikke alene være en hest med ekstraordinære bevægelser eller stor springkapacitet. Den bør også have forudsætninger for at fungere som ridehest, kunne håndtere den opgave, den er avlet til, samarbejde med mennesker og bevare sin sundhed gennem et langt liv.
Kilder
Braam et al. 2011. Genetic Variation in Durability of Swedish Warmblood Horses Using Competition Results. Livestock Science, 142(1–3), 181–187.
Dansk Varmblod. Avlsmål.
Dansk Varmblod. Lineær registrering.
Jönsson et al. 2014. Genetic Correlations between Young Horse and Dressage Competition Results in Danish Warmblood Horses.
Rothmann et al. 2014. A Note on the Heritability of Reactivity Assessed at Field Tests for Danish Warmblood Horses. Journal of Equine Veterinary Science, 34(2), 341–343.
Seierø, Mark og Jönsson. 2016. Genetic Parameters for Longevity and Informative Value of Early Indicator Traits in Danish Show Jumping Horses. Livestock Science, 184, 126–133.
Wickens & Brooks. 2020. Genetics of Equine Behavioral Traits. Veterinary Clinics of North America: Equine Practice, 36(2), 411–424.
