Ulven breder sig i Danmark – hvor stor er risikoen for hestene?

For få år siden var mødet med en ulv i den danske natur en sjælden begivenhed. Sådan er det ikke længere i nogle dele af landet. Den danske ulvebestand vokser, og i 2026 er der både kommet flere ulverevirer, flere hvalpe og flere meldinger om ulve tæt på mennesker og husdyr.

For hesteejere rejser udviklingen et naturligt spørgsmål: Hvor stor er risikoen for, at ulven går efter hestene på folden?

Det korte svar er, at heste ikke er blandt ulvens foretrukne byttedyr, men det er heller ikke korrekt at sige, at heste er udenfor risiko. Der findes dokumenterede angreb på heste og ponyer, og erfaringerne fra lande med langt større ulvebestande viser, at ulve kan angribe også store husdyr.

Ulvebestanden vokser

De nyeste foreløbige tal fra den danske ulveovervågning blev offentliggjort i september 2026. Her vurderes bestanden til 77 ulve i overvågningssæsonen 2026/27. Til sammenligning lød det foreløbige tal året før på 49.

I 2026 er der dokumenteret 15 ulverevirer, og mindst 11 ulvepar har fået hvalpe. Der er registreret mindst 60 hvalpe – 15 flere end året før. Et ulverevir er det område, hvor en enlig ulv, et ulvepar eller et ulvekobbel har fast tilhold. Et ulvekobbel er i den danske overvågning et ulvepar, der har fået hvalpe.

Tallet på 77 skal dog læses med forbehold. Det er et foreløbigt tal fra en overvågningssæson, der endnu ikke er afsluttet, og bestanden opgøres i øjeblikket efter den såkaldte kobbelmetode. Her tager man udgangspunkt i antallet af ulvekobler – altså ulvepar med hvalpe – og ganger antallet med en omregningsfaktor på syv. Overvågningsåret løber fra 1. maj til 30. april, og det endelige tal opgøres først, når overvågningsåret er afsluttet.

Fra årsskiftet forventes overvågningen at overgå til en individbaseret metode, som skal give et mere præcist billede af bestanden.

Hvor er ulvene?

Ulvene er ikke jævnt fordelt over hele Jylland. De registrerede revirer strækker sig dog nu fra Nordjylland til Sønderjylland.

Der er blandt andet dokumenteret ulverevirer ved Råbjerg og Lille Vildmose i Nordjylland, omkring Hanstholm, i Vestjylland omkring Klosterhede, Ulfborg, Skjern og Lønborg, i det centrale Jylland omkring Nørlund og Hovbjerg, samt ved Oksbøl i Sydvestjylland og Løgumkloster i Sønderjylland.

I forhold til året før er der kommet hvalpe i fire nye revirer: Råbjerg, Estvad, Dejbjerg og Løgumkloster. Alle de registrerede ynglerevirer ligger i Jylland.

Det betyder ikke, at der nødvendigvis er en fast ulv i alle områderne hele tiden. Ulve bevæger sig over store afstande, og nogle registreringer kan også være af strejfende dyr, men udbredelsen viser, at ulven ikke længere kun er knyttet til enkelte, få områder i Vestjylland.

Hvorfor er ulven egentlig i Danmark?

Det er et spørgsmål, mange hesteejere naturligt kan sidde tilbage med: Hvis ulven kan skabe problemer for husdyr, hvorfor skal den så overhovedet have lov til at være her?

Svaret hænger sammen med både naturens udvikling og lovgivningen.

Ulven forsvandt fra Danmark for omkring 200 år siden, men begyndte at genindvandre fra den centraleuropæiske bestand. Den første dokumenterede ulv i nyere tid blev registreret i Thy i 2012, og siden har ulven etableret sig som en ynglende art i Jylland.

Ulven blev oprindeligt omfattet af en meget streng beskyttelse gennem EU's habitatdirektiv. Beskyttelsen var blandt andet begrundet i, at den europæiske ulvebestand tidligere var gået kraftigt tilbage, og at arten derfor havde behov for beskyttelse.

Siden er situationen ændret. Den europæiske ulvebestand er vokset markant, og ulven har bredt sig til flere lande. I 2025 blev ulvens beskyttelsesstatus på EU-plan derfor ændret, så medlemslandene har fået større mulighed for at forvalte ulvebestandene. Ulven er dog fortsat en beskyttet art, og landene skal fortsat sikre, at bestandene har en gunstig bevaringsstatus.

Det betyder, at Danmark ikke bare kan beslutte, at ulven skal fjernes fra landet. Samtidig er der heller ikke længere tale om, at ulven nødvendigvis skal være fuldstændig uberørt af menneskelig regulering. Det er netop den balance, den aktuelle ulvedebat handler om.

Når ulven møder hesten

Ulven er et rovdyr, og dens naturlige føde i Danmark består blandt andet af hjortevildt og mindre pattedyr. Husdyr kan dog også blive byttedyr.

Heste og kvæg er generelt mindre udsatte end eksempelvis får og geder. De er store, stærke dyr, som ofte har et naturligt flokforsvar. De tyske erfaringer viser da også, at langt størstedelen af de husdyr, der bliver dræbt eller såret af ulve, er mindre husdyr.

Det betyder dog ikke, at heste er fredede over for ulven. Ifølge den tyske Dokumentations- und Beratungsstelle des Bundes zum Wolf, DBBW, forekommer angreb på heste og kvæg især, når der er tale om unge dyr eller dyr, der holdes alene. Samtidig findes der eksempler på ulve, som har lært at nedlægge også voksne store husdyr.

Det er derfor vigtigt at skelne mellem to forskellige udsagn: Heste er generelt mindre udsatte end får og geder. Det er ikke det samme som: Heste er ikke udsatte for ulveangreb.

To ponyer mistet på 14 dage

I foråret 2026 blev risikoen meget konkret for et hestehold ved Egtved. Her mistede Anna Marie og Jens Christian Dahl to ponyer med blot 14 dages mellemrum. Den første pony blev fundet død og delvist ædt på folden, og Naturstyrelsen vurderede efterfølgende, at den var blevet dræbt af en ulv. Ved det andet angreb blev endnu en pony fundet død og delvist fortæret. Naturstyrelsen bekræftede også dette angreb som et ulveangreb efter en besigtigelse af kadaveret.

Hesteejerne havde efter det første angreb flyttet ponyerne tættere på deres bolig for bedre at kunne holde øje med dem. Alligevel kom ulven tilbage.

Sager som denne viser, hvorfor en voksende ulvebestand ikke kun er et abstrakt spørgsmål om naturforvaltning. For den enkelte hesteejer handler det også om, hvorvidt man trygt kan lukke sine dyr på fold.

Hvad kan vi lære af Tyskland?

Hvis man vil forstå, hvad en større ulvebestand kan betyde for husdyrhold, er Tyskland interessant at kigge på. Her har ulven været etableret i langt længere tid og findes i langt større antal.

I det tyske overvågningsår 2025/26 var der foreløbigt registreret 95 ulverevirer, heraf 78 kobler, 10 par og syv stedfaste enkeltulve. I 73 af koblerne blev der registreret reproduktion med i alt 273 hvalpe.

I 2025 registrerede Tyskland 990 ulveangreb på husdyr. Antallet af berørte husdyr var lavere end året før, men der blev stadig registreret betydelige skader. De tyske delstater brugte samtidig godt 17 millioner euro på forebyggelse og beskyttelse af husdyr, mens der blev udbetalt omkring 747.000 euro i erstatning for ulveforårsagede skader.

Det er dog vigtigt at sætte tallene i perspektiv. Ulveangrebene rammer langt fra alle husdyrarter lige hårdt. I 2025 var 86,6% af de dræbte eller sårede husdyr får eller geder. Heste og kvæg er langt mindre hyppigt ramt.

Det tyske eksempel viser altså, at heste generelt ikke er et almindeligt bytte for ulve, men det viser, at angreb på store husdyr forekommer, også i et land, hvor man har mange års erfaring med en etableret ulvebestand.

Heste er ikke ulvens foretrukne bytte, men risikoen er ikke nul

Når man ser på den samlede viden, er der derfor ikke belæg for at fremstille enhver hestefold som et oplagt mål for ulve, men der er heller ikke grundlag for at afvise hesteejeres bekymring.

Risikoen afhænger blandt andet af ulvenes adfærd, hvilke andre byttedyr der findes i området, hvordan hestene holdes, og om der er tale om unge, små eller individuelt holdte dyr.

Et særligt opmærksomhedspunkt er derfor føl og ponyer. De er mindre end voksne heste og kan have vanskeligere ved at forsvare sig mod et rovdyr.

Samtidig er hestens reaktion på en ulv i sig selv værd at tage alvorligt. En flok heste, der bliver skræmt af en ulv, kan gå i panik og forsøge at bryde gennem hegnet. Det kan i sig selv give alvorlige skader, også selvom ulven ikke angriber.

Ulvesikkert hegn er ikke en simpel løsning

Et ulvesikret hegn er i dag et af myndighedernes vigtigste redskaber til at forebygge ulveangreb på husdyr. I Danmark har der siden 2017 været mulighed for tilskud til ulvesikring af hegn, og fra september 2026 er der afsat yderligere 60 millioner kroner til formålet.

Men for en hesteejer er ulvesikring ikke nødvendigvis bare et spørgsmål om at sætte en ekstra tråd på det eksisterende hegn.

De forskellige modeller for ulvesikring stiller konkrete krav til blandt andet antal tråde, højde, strøm og udformning. Et fast hegn kan eksempelvis kræve flere strømførende tråde, og hegnet skal holdes vedlige, så det fortsat fungerer efter hensigten.

På en lille fold kan det være en nogenlunde overskuelig opgave. På store hestefolde eller ejendomme med mange folde kan situationen være en helt anden. Der skal måske etableres mange hundrede meter eller flere kilometer hegn, og terræn, grøfter, vandløb, vegetation, låger og andre forhold kan gøre arbejdet mere besværligt og omfattende. Det kan derfor både være praktisk og økonomisk krævende – eller endda umuligt – at ulvesikre et større foldareal.

Der findes tilskud til ulvesikring, men tilskuddet ændrer ikke ved, at der kan være et betydeligt arbejde med etablering og efterfølgende vedligeholdelse. Samtidig er ulvesikrede hegn ikke en absolut garanti mod angreb. I 2025 blev det første danske ulveangreb bag et korrekt opsat ulvesikret hegn registreret, og siden er der kommet yderligere erfaringer med angreb bag fungerende hegn. Myndighederne følger derfor fortsat, hvordan de forskellige hegnsmodeller fungerer i praksis.

Nye muligheder for at regulere ulve

Samtidig med at bestanden vokser, er reglerne for regulering blevet ændret. Fra 1. september 2026 kan en ulv under bestemte omstændigheder reguleres uden en forudgående individuel tilladelse. Det gælder blandt andet, hvis en ulv trænger ind bag et fungerende ulvesikret hegn, eller hvis en ulv angriber et husdyr og ikke lader sig bortskræmme med et varselsskud. Naturstyrelsen skal efter en sådan hændelse kontaktes inden for to timer, så hændelsen kan dokumenteres.

Reglerne kommer efter et år med flere situationer, hvor ulve har udvist usædvanlig eller nærgående adfærd. Ved Nørre Nebel blev reguleringsmulighederne eksempelvis udvidet i august, efter at en ulv gentagne gange var kommet tæt på mennesker.

Regeringen forbereder bestandsregulering

Der er også sket en større ændring i den politiske diskussion. I forbindelse med de nye bestandstal i september 2026 har regeringen meldt ud, at der nu sættes gang i arbejdet med at forberede regulering af selve ulvebestanden. Minister for natur og dyrevelfærd Christian Rabjerg Madsen har samtidig sagt, at regeringen ser jagt på ulv som et muligt redskab til at håndtere en voksende bestand. Der er dog endnu ikke indført almindelig jagt på ulv i Danmark.

Før en egentlig bestandsregulering kan komme på tale, skal der fastsættes en såkaldt referenceværdi. Den skal beskrive en bestandsstørrelse, som kan sikre en stabil og levedygtig ulvebestand på lang sigt. Hvis bestanden ligger over referenceværdien, kan der efter de gældende regler ske regulering, hvis også de øvrige kriterier for artens bevaringsstatus er opfyldt. Referenceværdien forventes at foreligge i løbet af 2027.

Det betyder, at ulvens rolle i Danmark er på vej ind i en ny fase. Diskussionen handler ikke længere kun om, hvordan man bedst beskytter husdyr mod ulve, men også om hvor stor en ulvebestand Danmark fremover skal kunne rumme.

Hvad kan du gøre som hesteejer?

Hvis du bor i et område med ulve, er der nogle helt konkrete ting, du kan gøre for at mindske risikoen:

• Hold øje med ulve i lokalområdet: Følg myndighedernes registreringer og vær opmærksom på dokumenterede observationer og angreb i nærheden.
• Gennemgå foldhegnet: Sørg for, at hegn og låger er intakte og fungerer, som de skal. Hvis du ønsker egentlig ulvesikring, bør du undersøge de aktuelle krav til de hegnstyper, der kan opnå tilskud.
• Vurder realistisk, hvad der kan sikres: Har du et stort foldareal, mange folde eller et vanskeligt terræn, kan det være svært og dyrt at ulvesikre det hele. Overvej derfor, om bestemte folde eller områder på ejendommen kan sikres bedre end andre.
• Vær ekstra opmærksom på føl og små ponyer: De er fysisk mindre end store heste og kan derfor ikke nødvendigvis forsvare sig på samme måde.
• Meld ulveobservationer: Hvis du ser en ulv, kan observationen meldes til den nationale ulveovervågning. Ved særligt nærgående eller opsøgende ulve bør man følge myndighedernes aktuelle anvisninger.
• Ved et angreb: Hvis et husdyr bliver fundet skadet eller dødt under omstændigheder, hvor et ulveangreb kan være en mulighed, er det vigtigt ikke at fjerne eller ændre sporene, før myndighederne har haft mulighed for at undersøge stedet.

Ulven er ikke længere et sjældent syn

Den danske ulvebestand er stadig lille sammenlignet med eksempelvis Tyskland, og de fleste heste vil som udgangspunkt aldrig opleve et ulveangreb. Men udviklingen i Danmark betyder, at spørgsmålet ikke længere kun er teoretisk for hesteejere. I 2026 er der kommet flere ulve, flere revirer og flere hvalpe – samtidig med at vi har set konkrete angreb på ponyer.

Erfaringerne fra Tyskland viser, at heste generelt er mindre udsatte end får og geder, men også at store husdyr kan blive angrebet.
For den enkelte hesteejer er det derfor relevant at kende risikoen, følge udviklingen i lokalområdet og vide, hvad man kan gøre for at beskytte sine dyr.

Samtidig er ulveforvaltningen i Danmark under forandring. Reglerne for regulering er allerede blevet ændret, og regeringen arbejder nu på grundlaget for en mulig fremtidig regulering af selve bestanden.

Hvor den danske ulvebestand ender, og hvor stor en bestand Danmark fremover skal have, er derfor stadig et åbent spørgsmål, men én ting er sikkert: For hesteejere er ulven ikke længere bare et dyr, man kan læse om i naturbøgerne.

Kilder
Dokumentations- und Beratungsstelle des Bundes zum Wolf (DBBW): Bundesweite Schadensstatistik.
Dokumentations- und Beratungsstelle des Bundes zum Wolf (DBBW): Bestätigte Wolfsterritorien in Deutschland.
European Commission: Large Carnivores.
Naturstyrelsen: Ulveobservation.
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø: Bedre mulighed for regulering af ulv. 2026.
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø: Nye tal for ulvebestanden. 2026.
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø: Ny bekendtgørelse om ulvesikring af hegn. 2026.
Ridehesten. Hesteejere mister endnu en pony i formodet ulveangreb. 2026.
Ulveatlas: Ny hvalperekord i den danske ulvebestand. 2026.