Når en hoppe bliver drægtig, begynder det på overfladen stadig på samme måde, som det har gjort i århundreder: Et æg bliver befrugtet af en sædcelle, og et nyt føl begynder at udvikle sig. Men vejen dertil behøver ikke længere at være en bedækning mellem hoppe og hingst, som det var "i gamle dage".
I dag kan sæd transporteres på tværs af landegrænser, fryses og bruges mange år senere. Embryoner kan flyttes fra en hoppe til en rugemoder, og med teknikker som OPU og ICSI kan befrugtningen foregå i et laboratorium. Det har ændret mulighederne for hesteavl markant.
Fra bedækning til kunstig sæd
Kunstig inseminering er faktisk ikke en ny opfindelse. De første systematiske forsøg med kunstig inseminering hos heste går helt tilbage til slutningen af 1800-tallet, og allerede i 1930'erne fandtes teknikker til at opbevare afkølet sæd, som minder om dem, der anvendes i dag.I stedet for at hoppen og hingsten skal mødes, bliver sæden opsamlet fra hingsten og derefter lagt op i hoppens livmoder omkring tidspunktet for ægløsning.
Det giver blandt andet mulighed for at bruge en hingst på hopper, der befinder sig langt væk, og det reducerer behovet for at transportere heste. Sæd kan desuden køles og transporteres eller fryses ned til senere brug.
For avlerne betyder det, at en enkelt hingst kan få langt flere afkom, end hvis alle hopper skulle bedækkes naturligt.
Næste skridt: Embryo Transfer
I 1970'erne kom en ny mulighed: Man behøvede ikke længere at lade hoppen selv bære det føl, hun var genetisk mor til.Ved embryo transfer bliver hoppen insemineret eller bedækket, hvorefter det tidlige embryo nogle dage senere skylles ud af livmoderen. Embryonet overføres derefter til en anden hoppe, som bærer drægtigheden og senere føder føllet.
De første succesfulde forsøg med embryo transfer hos heste blev gennemført i begyndelsen af 1970'erne, og det første føl født efter teknikken kom til verden i 1974. De første overførsler blev udført kirurgisk, men teknikken blev hurtigt udviklet, så både udskylning og overførsel kunne foregå uden operation.
I dag foregår embryo transfer normalt ved, at embryonet skylles ud gennem livmoderhalsen og derefter overføres til en passende rugehoppe.
Hvorfor bruge en rugehoppe?
Embryo transfer kan være interessant, hvis man ønsker flere føl efter en værdifuld hoppe, fordi hoppen ikke selv behøver at gennemføre drægtigheden. Det kan eksempelvis være en konkurrencehoppe, der fortsat skal trænes og starte stævner, eller en ældre hoppe, hvor fertiliteten er reduceret.
Det er også en mulighed for hopper, der af forskellige årsager har svært ved selv at gennemføre en drægtighed.
En rugehoppe bærer altså et føl, som genetisk stammer fra en anden hoppe og en hingst. Hun har ikke bidraget med sit eget æg til føllet.
Fra embryo til laboratoriet
Embryo transfer bygger stadig på, at befrugtningen sker inde i hoppens reproduktionskanal, men hvad nu, hvis man vil gå endnu længere? Her kommer OPU og ICSI ind i billedet.OPU står for ovum pick-up eller ægudtagning og betyder, at man ved hjælp af ultralyd og en nål kan hente umodne ægceller – oocytter – ud af hoppens æggestokke. Ægcellerne modnes derefter i laboratoriet.
Ved ICSI, intracytoplasmatisk sædcelleinjektion, udvælger man en enkelt sædcelle og fører den direkte ind i ægcellen ved hjælp af mikromanipulation under et mikroskop. På den måde omgår man nogle af de processer, som sædcellen normalt selv skal gennemføre for at befrugte ægget.
Hos heste er ICSI særlig interessant, fordi almindelig IVF (reagensglasbehandling), hvor sædcellerne selv skal trænge ind i ægcellen, har været vanskelig at få til at fungere stabilt. ICSI er derfor blevet den centrale metode, når man producerer hesteembryoner i laboratoriet.
Fra ægcelle til embryo
Efter ICSI bliver den befrugtede ægcelle lagt i et særligt dyrkningsmedium i laboratoriet. Her udvikler den sig gennem de tidlige embryonale stadier. Hvis udviklingen går som ønsket, bliver den til en blastocyst efter omkring en uges tid. På det tidspunkt kan embryoet enten overføres til en rugehoppe eller fryses ned.Det betyder, at avleren ikke nødvendigvis behøver at have en passende rugehoppe klar præcis den dag, hvor ægcellerne bliver høstet. Embryoner produceret vha. OPU og ICSI kan nemlig nedfryses og senere tøes op og overføres.
Hvorfor er ICSI interessant?
En af de store muligheder ved ICSI er, at der kun skal bruges meget få sædceller. Det kan være relevant, hvis der kun findes en begrænset mængde sæd fra en bestemt hingst – for eksempel hvis hingsten er død, har nedsat fertilitet, eller der kun findes ganske få sæddoser tilbage på frost.Den samme teknologi kan også bruges på hopper, hvor man ønsker at producere embryoner, selvom traditionel embryo transfer ikke fungerer optimalt.
Det betyder, at genetisk materiale, som tidligere ville have været svært eller umuligt at føre videre, i nogle tilfælde kan bruges til at skabe nye embryoner. Det er dog ikke det samme som, at teknikken garanterer et føl.
Der er flere trin, hvor noget kan gå galt – fra kvaliteten af ægceller og sædceller til modningen af ægcellen, befrugtningen, embryonets udvikling og den efterfølgende drægtighed.
Mere end bare nye muligheder
Moderne reproduktionsteknikker har gjort det muligt at flytte genetisk materiale over store afstande og at få afkom efter heste, som tidligere ville have været vanskelige at avle videre på, men teknologien ændrer også på selve måden, man kan tænke avl på.En hoppe kan få flere genetiske afkom uden selv at skulle gennemføre hver drægtighed, og sæd fra en hingst kan bruges mange år efter hans død. Samtidig kan embryoner produceres i laboratoriet ved hjælp af meget små mængder sæd.
Det stiller også nye spørgsmål til avlen. Hvor mange afkom bør der eksempelvis være efter en enkelt hingst? Og hvordan sikrer man genetisk variation, når nogle få særligt populære avlsdyr kan få meget stort genetisk gennemslag?
Teknologien giver altså avlerne flere muligheder, men gør det samtidig endnu vigtigere at træffe gennemtænkte valg.
Den korte version
Moderne reproduktion handler ikke om, at hesten er blevet erstattet af et laboratorium. Grundlæggende er det stadig den samme biologi, der ligger bag.Forskellen er, at vi i dag kan gribe ind på flere trin undervejs. Fra den første kunstige inseminering til nutidens OPU- og ICSI-teknik er udviklingen gået fra at flytte sæden til at kunne håndtere både ægceller og embryoner udenfor hoppens krop, og udviklingen stopper næppe her.
Aurich, J.E. 2012. Artificial Insemination in Horses—More than a Century of Practice and Research. Journal of Equine Veterinary Science.
Claes, A. & Stout, T.A.E. 2020. Clinical Application of In Vitro Embryo Production in the Horse. Journal of Equine Veterinary Science.
Cuervo-Arango, J. et al. 2024. Successful Equine In Vitro Embryo Production by ICSI – Effect of Season, Mares’ Age, Breed, and Phase of the Estrous Cycle on Embryo Production. Theriogenology.
