Foto: Pixa Bay

Forestil dig en hest, der kan bevæge sig i både skridt, trav og galop, men som også kan tølte afsted i en blød firtaktsgang eller sætte farten op i pas. Det er den islandske hest, som med sine fem gangarter er noget helt særligt blandt verdens hesteracer.

De ekstra gangarter er imidlertid ikke det eneste, der gør racen interessant. Den islandske hest er også et resultat af et liv i et barskt klima, hvor stærke, robuste og nøjsomme heste gennem århundreder har været nødvendige for menneskene på øen.

Hesten fra den barske ø

Den islandske hest har været isoleret på Island siden landets bosættelse for mere end 1.000 år siden. Siden har der ikke været import af andre hesteracer til øen, og den islandske hest har derfor udviklet sig uden løbende indkrydsning med andre racer.

Hesten blev hurtigt en vigtig del af livet på Island. Den blev brugt til transport, arbejde og som ridehest og var i århundreder en uundværlig del af hverdagen. Det barske landskab stillede samtidig krav til hestene. De skulle kunne klare lange afstande, ujævnt terræn og et klima med kolde vintre og omskifteligt vejr.

Den islandske hest er i dag stadig godt tilpasset klimaet. Den udvikler en tyk, dobbelt vinterpels, og den har en naturlig evne til at opbygge fedtdepoter, som kan fungere både som isolering og energireserve gennem vinteren.

På Island holdes hestene stadig meget ude. I nogle områder går store flokke på sommergræs i højlandet, inden de samles igen om efteråret.

Fem gangarter i stedet for tre

Det er dog især gangarterne, der har gjort den islandske hest berømt. Som hos andre heste har den islandske hest skridt, trav og galop, men den kan også have tølt og pas, og det er netop de to gangarter, der gør racen unik.

Tølt er en firtaktet gangart, hvor hesten hele tiden har mindst én hov i jorden. Der er derfor ingen svævefase som i trav og galop, hvilket giver en meget jævn og behagelig bevægelse for rytteren. Tølt kan rides både langsomt og hurtigt, og hos den veltrænede hest kan gangarten være både kraftfuld og elegant.

Pas er noget helt andet. Her bevæger hesten benene parvist på samme side og har en svævefase mellem hvert skridt. Det er en meget hurtig gangart, som blandt andet bruges til pasløb over korte distancer. Ikke alle islandske heste har pas. Nogle er såkaldte firgængere og har skridt, trav, galop og tølt, mens andre er femgængere og også mestrer pas.

Foto: Pixa Bay

Gangarterne ligger i generne

De ekstra gangarter er ikke noget, hesten først skal lære gennem træning. Tølt og pas er naturlige gangarter, som føl kan vise allerede kort efter fødslen.

Genetik spiller en vigtig rolle for hestens evne til at udføre de forskellige gangarter. Et særligt gen, DMRT3, er blandt andet forbundet med hestes evne til at udføre alternative gangarter.

Det betyder dog ikke, at alle islandske heste automatisk tølter perfekt eller kan gå pas. Kvaliteten af gangarterne afhænger også af hestens bygning, balance, træning og rytterens evne til at hjælpe den. Netop derfor er gangarterne også en central del af avlen og konkurrencerne inden for islandshestesporten.

Lille, men stærk

Den islandske hest er betydeligt mindre end mange af de rideheste, man ellers møder på danske ridebaner. Alligevel kaldes den en hest og ikke en pony. Det skyldes blandt andet dens styrke og robusthed.

Den gennemsnitlige højde ved avlsbedømmelser ligger i dag omkring 142 cm, men der findes heste både under 130 cm og over 150 cm. Størrelsen fortæller dog ikke hele historien.

Avlsmålet beskriver den islandske hest som en sund, frugtbar og holdbar ridehest med styrke, smidighed og god udholdenhed. Den skal samtidig være modig, samarbejdsvillig og pålidelig.

Den kompakte størrelse har historisk været praktisk på Island, hvor hestene skulle kunne bevæge sig sikkert gennem ujævnt og til tider vanskeligt terræn.

Foto: Pixa Bay

Fra arbejdshest til familiehest

I dag er den islandske hests rolle ændret. Den bruges stadig som ridehest i Island, men racen findes over hele verden og bruges til både konkurrence, fritidsridning, distanceridning og andre former for ridning.

For mange er den især blevet den perfekte tur- og familiehest. Den robuste bygning, det gode temperament og de behagelige gangarter gør den attraktiv for ryttere, der gerne vil have en alsidig ridehest.

Samtidig findes der en hel international konkurrencesport omkring de islandske hestes særlige gangarter. Her bliver hestene blandt andet bedømt på kvaliteten af tølt, pas, trav, galop og de forskellige kombinationer af gangarter.

Det betyder, at den islandske hest kan være både skovturshest, konkurrencehest og arbejdspartner – og stadig have de samme grundlæggende egenskaber, som gjorde den værdifuld på Island for mange hundrede år siden.

Formet af naturen

Den islandske hest er på mange måder et godt eksempel på, hvordan en hesterace kan blive formet af de opgaver og omgivelser, den lever i. Den lille størrelse, den tykke vinterpels, udholdenheden og den sikre bevægelse i ujævnt terræn er egenskaber, der giver mening i det islandske landskab, og oveni kommer de fem gangarter, som har gjort racen kendt langt uden for landets grænser.

Måske er det netop kombinationen, der gør islænderen så fascinerende: En lille hest med en stor historie, fem måder at bevæge sig på og en fysik, der er skabt til livet i det nordatlantiske klima.

Kilder
Dansk Islandshesteforening – Hesten fra Island.
Dansk Islandshesteforening – Hvad er tølt og pas?
Dansk Islandshesteforening – FEIF's racebeskrivelse og avlsmål.
Dansk Islandshesteforening – Den islandske hest i Danmark.