Foto: Happy Rider

Når vi taler om sadeltilpasning, handler samtalen ofte om hesten: Er bommen bred nok? Ligger sadlen korrekt? Er der plads ved manken? Og fordeler panelerne trykket ordentligt?

Det er selvfølgelig afgørende, men sadlen er samtidig forbindelsen mellem hesten og rytteren, og derfor skal den også fungere for den, der sidder ovenpå. En sadel kan altså godt passe hesten uden nødvendigvis at være den bedste løsning for rytteren.

Du skal kunne sidde – ikke blive placeret

En sadel er ikke bare et sæde. Dens forskellige dele er med til at påvirke, hvor rytteren placerer sig, og hvor frit kroppen kan bevæge sig. Det gælder blandt andet sædets størrelse og form, sadlens såkaldte talje, klappernes placering og knæstøtternes størrelse og position.

Forskning viser, at ændringer i sadlens opbygning kan påvirke rytterens bevægelser. I et studie blev heste-rytter-kombinationer blandt andet testet i sadler med forskelle i sædedybde, klapbredde og tykkelsen på den forreste del af panelet. Selv relativt små ændringer i sadlens opbygning kan dermed påvirke blandt andet rytterens bækkenbevægelse og samspillet mellem hest og rytter.

Det betyder ikke, at én bestemt sadeltype er rigtig for alle. Tværtimod. Rytterens kropsbygning, proportioner, disciplin og måde at ride på spiller også ind.

Har du plads nok?

Størrelsen på sadlen er en af de ting, der er lettest at få øje på, men den fortæller ikke hele historien.

Hvis sædet er for småt, kan rytteren få svært ved at finde en naturlig og korrekt position. Et studie af forskellige rytterstørrelser viste eksempelvis, at større ryttere i sadler, der var for korte til dem, havde en tendens til at ende længere tilbage mod bagsvidslen.

Omvendt er større ikke nødvendigvis bedre. Et meget stort sæde kan give så meget plads, at rytteren har sværere ved at finde et stabilt udgangspunkt.

Derfor er tallet på sadlen, f.eks. 17 eller 17,5 tommer, ikke i sig selv en garanti for, at sadlen passer dig. Selve formen og den plads, der er til rådighed i sædet, har også betydning.

Hvor havner dine ben?

Sadelklapperne skal passe til rytterens ben og den position, der bruges i den pågældende disciplin.

En rytter med lange lår kan eksempelvis have brug for en anden klapform end en rytter med kortere lår. Hvis klappen ikke passer til benets længde og vinkel, kan det blive svært at få benet til at ligge naturligt.

Det samme gælder knæstøtterne. De kan være en hjælp til at give rytteren stabilitet og et tydeligt udgangspunkt, men de skal ikke nødvendigvis bestemme præcis, hvor knæet skal være. Hvis en støtte rammer et sted, der ikke passer til rytterens ben, kan den i stedet begrænse bevægelsen.

Et studie fra 2023 undersøgte netop, hvordan forskellige udformninger af en lårstøtte påvirkede samspillet mellem sadel og rytter. Forskerne fandt forskelle i blandt andet rytterens overkropsposition og kontakten mellem rytter og sadel – og samtidig ændringer i hestens bevægelsesmønster. Det er et godt eksempel på, at sadlens detaljer ikke kun handler om komfort. De kan også påvirke den måde, hele ekvipagen bevæger sig på.

Støtten skal ikke låse dig fast

Det kan være fristende at tænke, at en sadel med store knæstøtter automatisk giver en mere stabil rytter, men stabilitet handler ikke nødvendigvis om at blive holdt fast.

Som rytter skal du kunne følge hestens bevægelser med kroppen. Det kræver blandt andet, at bækkenet og benene kan bevæge sig hensigtsmæssigt.

En sadel, der føles meget ”sikker”, når du sætter dig i den, er derfor ikke nødvendigvis den sadel, hvor du bevæger dig bedst, når hesten begynder at skridte, trave eller galoppere.

Det er også en af grundene til, at sadlen bør vurderes, mens du rider – ikke kun mens hesten står stille.

Bliver du skubbet frem eller tilbage?

Sadlens balance har også betydning for rytteren. Hvis sadlen ændrer hældning, kan det påvirke, hvor rytteren placerer sin vægt. Et studie af fagpersoners erfaringer med sadeltilpasning fandt blandt andet, at ”sadlen tipper rytteren fremad” var blandt de hyppigste problemer, de oplevede i forbindelse med rytterens sadeltilpasning. Et for lille sæde var også blandt de hyppigste problemer.

Det er derfor værd at lægge mærke til, om du konstant føler, at du skal korrigere din position. Sidder du hele tiden og prøver at skubbe dig tilbage? Føler du, at benene søger frem? Eller har du svært ved at få benet til at ligge roligt, uden at du aktivt skal tænke over det?

Det er ikke nødvendigvis et bevis på, at sadlen er problemet. Rytterens egen opstilling, hestens bevægelser og mange andre faktorer kan spille ind, men det kan være et tegn på, at sadlens pasform til rytteren bør undersøges nærmere.

Når sadlen er skyld i smerter

En sadel, der ikke passer til dig, kan også være mere end en irritation. Den kan i nogle tilfælde være med til at give eller forværre smerter.

Rytterens krop skal kunne bevæge sig med hesten, men hvis sadlens opbygning konstant skubber rytteren ind i en bestemt position, kan kroppen komme til at arbejde uhensigtsmæssigt. Det kan for eksempel være, hvis du hele tiden skal korrigere dig selv for ikke at blive skubbet frem eller tilbage, eller hvis knæstøtter og klapper begrænser den måde, dit ben og bækken naturligt bevæger sig på.

I en undersøgelse af 205 ryttere rapporterede 38,5%, at de havde rygsmerter. Forskerne fandt samtidig en sammenhæng mellem rygsmerter hos rytteren og dårligt tilpassede sadler. Det viser ikke, at sadlen nødvendigvis var årsagen til smerterne, men det understreger, at rytterens helbred også bør tænkes ind, når man vurderer sadlens pasform.

Så hvis du igen og igen får ondt, når du rider, er det ikke nødvendigvis noget, du bare skal lære at ride dig ud af. Det kan være relevant at undersøge, om sadlen passer til dig – samtidig med at andre mulige årsager til smerterne naturligvis også bør overvejes.

Hest og rytter skal fungere sammen

Det bringer os tilbage til det vigtigste ved sadeltilpasning: Det handler ikke kun om hesten eller rytteren, men om samspillet mellem dem.
Det interessante ved sadlen er netop, at den ikke kun forbinder to kroppe fysisk. Den påvirker også, hvordan de to kroppe kan bevæge sig sammen.

En sadel, der passer hesten, men begrænser rytteren, er ikke nødvendigvis en god løsning, og omvendt giver en sadel, der føles fantastisk for rytteren, ikke mening, hvis den ikke passer hesten. Derfor bør sadlens pasform altid ses som et spørgsmål om hest, rytter og sadel som en samlet kombination.

Forskningen på området er stadig begrænset, men den peger på, at samspillet mellem de tre har betydning for både bevægelse og trykfordeling.

Prøv selv

Når du sidder i din sadel, kan du prøve at lægge mærke til:
  • Kan dit ben falde naturligt ned, uden at du skal skubbe det frem eller tilbage?
  • Kan dit bækken følge hestens bevægelser, eller føler du dig låst i en bestemt position?
  • Støtter knæstøtterne dig, uden at de tvinger dit knæ eller lår et bestemt sted hen?
  • Har du plads nok i sædet, uden at du kommer for langt tilbage eller har svært ved at finde en stabil position?
  • Føler du dig i balance, eller bruger du meget energi på hele tiden at korrigere din position?
Hvis du gentagne gange oplever problemer, er det værd at få både hest og rytter vurderet. For nogle gange er det ikke rytteren, der skal lære at sidde anderledes – det kan være sadlen, der skal passe bedre til den rytter, der sidder i den.

Den gode sadel er derfor ikke bare den, der ligger godt på hesten. Det er den, der giver både hest og rytter mulighed for at bevæge sig hensigtsmæssigt sammen.

Kilder
Bondi et al. 2019. Evaluating the Suitability of an English Saddle for a Horse and Rider Combination. Equine Veterinary Education.
Dyson et al. 2019. The Influence of Rider Bodyweight Ratio and Rider–Horse–Saddle Fit on Equine Gait and Behaviour: A Pilot Study. Equine Veterinary Education.
Greve, L. & Dyson, S. 2013. The Horse–Saddle–Rider Interaction. The Veterinary Journal.
Greve, L. & Dyson, S. 2015. Saddle Fit and Management: An Investigation of the Association with Equine Thoracolumbar Asymmetries, Horse and Rider Health. Equine Veterinary Journal.
Mackechnie-Guire et al. 2018. Relationship Between Saddle and Rider Kinematics, Horse Locomotion, and Thoracolumbar Pressures in Sound Horses. Journal of Equine Veterinary Science.
Martin et al. 2016. Effect of the Rider Position During Rising Trot on the Horse’s Biomechanics. Journal of Biomechanics.
Martin et al. 2017. Effects of Large Saddle Panels on the Biomechanics of the Equine Back During Rising Trot: Preliminary Results. Journal of Equine Veterinary Science.
Murray, R., Fisher, M., Fairfax, V. & MacKechnie-Guire, R. 2023. Saddle Thigh Block Design Can Influence Rider and Horse Biomechanics. Animals.
Roost et al. 2020. The Effects of Rider Size and Saddle Fit for Horse and Rider on Forces and Pressure Distribution Under Saddles: A Pilot Study. Equine Veterinary Education.